Nye pensionsregler giver ekstra travlhed før nytår

Forvirringen omkring de nye regler på pensionsområdet er stor, og misforståelserne er mange, lyder det fra flere pensionsselskaber.
Foto: NDAHL TORBEN
Foto: NDAHL TORBEN

Det er ved at være sidste chance, hvis man vil sætte store beløb ind på ratepensionen. Den 1. januar træder regeringens 50.000 kroners fradragsloft i kraft, og det giver travlhed hos flere pensionsselskaber, skriver Børsen.

”Den her vaklen med beløbet (regeringen ville oprindeligt indføre et loft på 55.000 kr., red.), som man har set fra regeringens side, giver forvirring omkring kundernes ståsted og om, hvor meget de må indbetale, og hvad der egentlig er fradrag for. Det giver usikkerhed, og der er en stor forklaringsopgave i forhold til, hvad kunderne skal gøre nu,” siger Per Strøm, pensionschef i Handelsbanken, til avisen.

Også hos PFA giver de nye regler travlhed.

“Det, der er anderledes, er, at det berører mange flere kunder end loftet på de 100.000 kr. Alene i PFA får vi vel omkring 80.000 nye kunder på vores livrenteprodukt, og samtidig har der været meget mindre tid til at tale med folk og vejlede dem,” siger direktør for kunderådgivning Peter Rosenlind-Nissen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også