Danskerne vil ikke hæve efterlønspengene

Danskerne vil ikke i særligt høj grad have deres efterlønspenge udbetalt til næste år. Ifølge en ny undersøgelse er det kun 17 procent, der har tænkt sig at hæve pengene.
Ritzau/Finans

Dermed bliver efterlønsudbetalingen måske ikke nogen stor "kickstart" til danskernes privatforbrug.

- Undersøgelsen viser, at danskerne ikke står og hopper for at komme ud og bruge penge, siger Sune Worm Mortensen, afdelingsdirektør i Nykredit.

- Så hvis politikerne regner med at sætte skub i danskernes shoppe-gen ved at udbetale efterlønspengene, så lykkes det ikke, siger han.

Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Nykredit og har omfattet godt 1000  danskere.

- Danskerne tænker fornuftigt nok, at det er bedre at holde på pengene i en tid, hvor ingen ved, om de mister deres arbejde, tilføjer Sune Worm Mortensen.

Meget stor opsparing

Blandt de danskere, der vil hæve pengene, vil man i høj grad bruge pengene på at betale gæld af og på indbetaling til pension.

Det passer pænt med de anbefalinger, der gives til forbrugerne for øjeblikket, oplyser Nykredit.

- Den rådgivning vi i øjeblikket yder om, at man skal passe på med at vænne sig til de nuværende lave renter, er også sivet ind. Danskerne konsoliderer sig som en bjørn før vinterhi, siger Sune Worm Mortensen.

Han mener, at danskerne bruger både efterlønspenge og de lave renter fornuftigt, så man også er rustet til en tid med højere renter.

Det er ellers ikke fordi danskerne mangler penge, konstaterer Sune Worm Mortensen. Der er en meget stor opsparing, men samtidig mangler der tillid til økonomien på grund af den store turbulens internationalt.

 

Antallet af ældre medlemmer i PKA i kraftig vækst

Pensionsselskaber lurer på efterlønsmilliarder

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også