Industriens Pension skifter til markedsrente
Pengetanken på 13 mia. kr. udgør lige nu 20 pct. af den samlede pensionsopsparing, så der er kontant bonus på kort sigt, hvis man har alderdomsopsparingen stående hos Industriens Pension.
"Vi har valgt at gå over til markedsrente, fordi det er mere fair for medlemmer, der skifter til et job uden for industrien og derfor skal have deres opsparing hos os med over i en anden pensionsordning,” siger Thorkild E. Jensen, der er formand for CO-industri og medlem af bestyrelsen i Industriens Pension i en pressemeddelse.
Ikke presset af Solvens II
Industriens Pension skriver videre i meddelelsen, at medlemmer, der skifter til job uden for industrien og dermed en ny pensionskasse, ikke har kunnet tage deres andel af kapitalreserven med sig. De er dermed blevet forfordelt en smule i forhold til de medlemmer, der bliver i IP livet ud.
"Vi har besluttet at gennemføre ændringen nu, fordi det lave renteniveau har betydet, at de ufordelte reserver er blevet meget store. De store reserver vil forsvinde igen, hvis renten stiger. Lige nu har vi en enestående mulighed for at sikre medlemmerne en meget stor forhøjelse af deres pensionsopsparing," siger Thorkild E. Jensen i meddelelsen.
Industriens Pension understreger, at den ikke er presset af de kommende solvensregler, og at dette ikke er årsagen til dagens skift.
Relaterede artikler:
IP: Skift til markedsrente skyldes fyringer
For abonnenter