Tusindvis af danskere har små pensionsordninger fra tidligere job stående, som de har glemt alt om og ikke længere betaler penge ind på, og formentlig er der tale om beløb i størrelsesordenen af op mod 100 mia. kr.

Det mener Socialdemokraterne, der nu vil forsøge at samle et flertal i Folketinget for at få de mange milliarder kanaliseret fra de små "klat-pensioner" ind i en samlet ordningen under ATP til gavn for opsparerne.

S ønsker fælles-ordning

"Vi har fremsat et beslutningsforslag i erhvervsudvalget om, at de mange herreløse pensionspenge skal samles på en fornuftig måde, så pengene kommer de rette til gode, og ikke blot forsvinder i pensionsselskabernes formuer og gemmer," forklarer det socialdemokratiske medlem af erhvervsudvalget, erhvervsordfører Orla Hav til epn.dk

Forslaget har været undervejs i længere tid, og på forhånd har beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) givet tilsagn om, at der nu skal foretages en udredning af problemets omfang.

Og der er tale om et ganske stort problem, fremgår det.

"Vi må antage, at op mod mellem en halv og en hel million ordninger står inaktive hen, og at det samlede beløb kan andrage om mod 100 mia. kroner. Derfor har vi indvilget i, at der nu foretages en grundig udredning af hele problemststillingen, så vi kan få lavet en holdbar ordning. Her har vi i første omgang peget på ATP som det selskab, som skal stå for at få samlet ordningerne og indkræve beløbene til gavn for den enkelte pensionsindbetaler, men vi er indstillet på, at der kan komme andre løsninger på bordet," forklarer Orla Hav.

Glemmes ved jobskifte

De små klatpensioner opstår i forbindelse med, at man får nyt job inden for en ny branche og glemmer at få pensionen med over i den nye.

Alene i PensionDanmark, landets tredjestørste pensionsselskab, har omkring 78.000 medlemmer lige nu små pensioner op til 25.000 kroner stående og samle støv. Det svarer til 13 procent af alle selskabets pensionskonti.

"Men ganger vi det tal op med antallet af kendte ordninger og selskaber, så når vi frem til et tal som viser, at over en halv million pensionsordninger cykler rundt i pensionskasserne. Og beløbet kan meget vel nærme sig de 100 mia. kr.," mener Orla Hav.

Et andet problem er, at omkostningerne til administration langsomt, men sikkert udhuler pensionerne.

"Ved de meget små opsparinger vil de årlige renter ikke være nok til at dække omkostninger, og så bliver de ganske enkelt ædt op. Derfor opgiver mange også selv at forfølge sagerne, men kan vi få et fælles system, der samler de mange småpensioner, så kan mange flere få del i de penge, de rettelig har krav på, " mener Orla Hav.

ATP skal løse opgaven

I det socialdemokratiske beslutningsforslag, der skal behandles på et møde senere torsdag i Folketingets Erhvervsudvalg, har ATP en nøglerolle.

"Vi ved, at ATP er kendt af alle i Danmark, og at stort set alle danskere, der har været aktive på arbejdsmarkedet, har en konto hos ATP. Derfor vil det være oplagt, hvis vi overlader opgaven til dem, men vi er indstillet på, at også andre kan bidrage til at få styr på ordningen," tilføjer Orla Hav.

Du kan selv gøre noget

Adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, erkender også problemet med de mange små "klat-pensioner."

Han peger over for avisen JydskeVestkysten på, at man selv kan gøre en del for at få styr på sine pensioner - og dermed flere pensionspenge til rådighed - ved at rette henvendelse til sit eget pensionsselskab eller fagforening.

"Det er en dyr måde at håndtere sin opsparing på, og vi råder alle til at få samlet deres pensioner, så de kun skal betale administrationsomkostninger ét sted," siger Torben Möger Pedersen til den jyske avis.

Som eksempel nævner han, at hvis man i det meste af et arbejdsliv betaler 500 kroner årligt i administration til en såkaldt hvilende pensionsordning, vil man på grund af renteeffekten gå glip af omkring 50.000 kroner, når man skal pensioneres.