Pensionskasse træt af Lundbecks problemsager
Nu kritiserer pensionskassens direktør, Niels Erik Petersen, Lundbeck for ikke at informere tilstrækkeligt om sagerne. Det skriver business.dk på basis af et interview i P1 business.
"Det er vigtigt at få informationerne frem. Vi oplever, at der har været en manglende dialog, og vi vurderer, at sagerne udgør et problem for Lundbecks omdømme og dermed en risiko for vores investering. Heldigvis er kursen god, og vi har derfor valgt at tage gevinsten hjem og har solgt vores aktier i Lundbeck," siger Niels Erik Pedersen.
I programmet erkendte Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg, at kommunikationen om især den såkaldte dødssprøjtesag ikke har været god nok.
Den anden sag drejer sig om Lundbecks partner Forest Labs' ulovlige markedsføring af lykkepiller til børn.
(Ritzau Finans)
Relaterede artikler:
Ny pensionschef: "Herligt komplekst"
For abonnenter