SEB Pension får ny direktør

Peter Nilsson skal bruge sin mangeårige erfaring til at fortsætte SEB's udvikling.
AF METTE SEHESTED LARSEN, epn.dk

SEB Pension har udnævnt Peter Nilsson som ny administrerende direktør. Han efterfølger Per Klitgård, der har valgt at forlade SEB.

"Ledelsen og medarbejderne i SEB Pension har udviklet vores danske pensionsvirksomhed til at være et af de ledende pensionsselskaber på markedet med en af markedets højeste score på kundetilfredshed. Den stafet giver vi nu videre til Peter Nilsson, som vil drive den fortsatte udvikling i selskabet,“ siger Jan Stjernström, der er øverste chef for SEB Life Division.

Peter Nilsson har mange års erfaring fra forsikrings- og pensionsbranchen, senest som administrerende direktør i SEB Life & Pension International.

Skal fortsætte vækst

Den erfaring skal Peter Nilsson bruge til fortsætte SEBs udvikling.

“SEB fortsætter med at investere i den danske del af koncernen. Med Peter Nilsson ved roret, er jeg sikker på, at SEB Pension kan udvikles yderligere til gavn for den samlede vækststrategi for SEB i Danmark,” siger Peter Høltermand, landechef i SEB Danmark.

SEB Pensions ledelse vil udover Peter Nilsson bestå af matematisk direktør Kim Johansen og salgsdirektør Søren Lockwood.

Denne artikel er leveret af vores samarbejdspartner epn.dk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også