FinansWatch

Gjensidige vil jagte vækst med børsnotering

Det norske forsikringsselskab Gjensidige bliver noteret på Oslo Børs på fredag. Børsnoteringen er en del af deres vækststrategi, skriver selskabet.

På fredag går Norges største skadesforsikringsselskab på børsen. Og det sker med store vækstambitioner, skriver Børsen i en kommentar.

I Norge har selskabet en markedsandel på 28 pct., og potentialet for yderligere vækst er begrænset, hvilket for alvor får selskabet til at se ud over de norske grænser.

”Gennem børsnotering får Gjensidige øget synlighed og større handlefrihed til at deltage i de strukturændringer, der forventes at komme til at præge finansbranchen i Norden,” skriver forsikringsselskabet i børsprospektet.

Vækst i Danmark

Forsikringsselskabet er allerede etableret i Danmark. Tilbage i 2007 opkøbte Gjensidige Kommune Forsikring i Danmark, og i maj opkøbte Gjensidige Nykredit Forsikring, hvilket øgede deres markedsandel i Danmark fra 2,7 til 5,7 pct. Ifølge Børsen har forsikringsselskabet en ambition til på middel til lang sigt at opnå en markedsandel på 10 pct.

Det hele skal ses som en del af den vækststrategi, selskabet satte i værk tilbage i marts 2006, og selskabet lægger da heller ikke skjul på, at en børsnotering skal være med til at sætte skub i denne vækst.

”Gjensidige vil søge at opnå fremtidig vækst ved opkøb af virksomheder, som støtter selskabets vækststrategi ved at øge bredden i det norske marked samt øge skadesforsikringen i de nordiske og baltiske markeder,” står der ifølge Børsen i prospektet.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs