Tryg: Vi har ikke gjort noget galt

I modsætning til Carnegie vil Tryg ikke acceptere Finanstilsynet og Bagmandspolitiets konklusioner i sagen om et muligt brud på insiderlovgivninger.

Den ene part bøjer sig. Den anden sætter hårdt mod hårdt.

Sådan ser billedet ud efter Finanstilsynet i dag har offentliggjort politianmeldelser af Tryg og Carnegie i en sag om et påstået brud på loven om insiderhandel. For mens Carnegie tager imod en bøde på 100.000 kr., så stejler Tryg, og opfordrer Bagmandspolitiet til at prøve sagen ved retten.

Finanstilsynet: Tryg og Carnegie brød insider-regler

”Vi mener ikke, at der er gjort eller sagt noget forkert i den her sag fra vores side,” lyder det kontante svar fra Trygs kommunikationsdirektør, Troels Rasmussen.

Så hvad sker der videre?

”Det ved vi ikke. Det må være op til politiet, men det skal vel prøves i retten, hvis de vil det.”

Hvad havde konsekvensen været for jer, hvis I havde valgt at gøre som Carnegie?

”Det ved vi ikke. Vi mener som sagt ikke, at vi har gjort noget forkert.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også