Hübbe: Solvens II kræver fortsat mange kræfter

Forsikringsselskabet skal fortsat bruge mange kræfter i forhold til de kommende meget omfattende rapporteringskrav fra EU, lyder fra topchef Morten Hübbe.
Foto: © Claus Boesen/ Media Press
Foto: © Claus Boesen/ Media Press

I Tryg er man godt forberedt på de kommende Solvens II-krav fra EU-Kommissionen, der efter planen skal træde i kraft 1. januar 2013.

Men det omfattende rapporteringskrav vil stadig kræve mange kræfter fra forsikringsselskabets side.

”Økonomisk, model- og metodemæssigt er vi godt forberedte. Men i forhold til rapporteringskravene er der et hav af regler, og der skal vi stadig bruge en hel del kræfter de kommende år for at opfylde dem,” siger koncernchef i Tryg Morten Hübbe, efter forsikringsselskabet i går kom med regnskab for første halvår af 2011.

Nok i sig selv

Morten Hübbe vurderer, at tilpasningen til de nye krav kommer til at koste forsikringsselskabet på den anden side af 100 mio. kr.

Topchefen har tidligere sagt, at de øgede kapital- og rapporteringskrav vil få flere små selskaber til at se sig om efter fusionspartnere, så de skuldre, der skal bære de nye krav, bliver bredere.

Kræfter i vækstmarkeder

Selv om den situation også kunne være en mulighed for at snuppe en større bid af det danske marked for Tryg, er det ikke noget, topchefen som udgangspunkt vil gå efter.

”Vi har vores nye vækstmarkeder i Sverige og Finland, og som udgangspunkt vil vi helst bruge de fleste af vores kræfter der. Det er klart, at hvis der kommer en større opkøbsmulighed, vil vi se på det, men vi har sådan set nok vækstmuligheder i det, vi har, så vi vil ikke lede med lys og lygte efter opkøbskandidater,” siger Morten Hübbe.

Hübbe foretrækker usexet portefølje

Hübbe tror på snarlig vending på nordiske markeder

Hübbe: Et godt skridt på vejen

Tryg: Skybrud koster 1 milliard

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også