"Alt i alt er regnskabet et skridt i den rigtige retning, men et knap så stort skridt, som markedet havde sat markedet op efter," vurderer Christian Hede, der peger på, at der er et stykke til, at målet om en combined ratio på 90 er indfriet.
Analytikeren betoner desuden, at det er meget positivt, at Tryg har formået at holde på kunderne, selvom selskabet har forhøjet forsikringspræmierne.
Generelt er han fortrøstningsfuld.
"Vi vurderer, at der er lagt op til solid vækst for selskabet. I de kommende kvartaler forventer vi fokus på Trygs udfordringer på det danske marked, og de forbedrede resultater vil gavne aktiekursen," mener Christian Hede.
Jyske Bank hæver i anledning af regnskabet sine forventninger til præmieindtægterne, men også til erstatningsudgifterne. Resultatet før skat nedjusteres med lidt over 1 pct. til 2,1 mia. kr. Banken fastholder efter regnskabet anbefalingen "akkumuler".
Ritzau Finans
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.