Avis: Stine Bosse i spil som S-minister

Ifølge dagbladet Børsen er Stine Bosse i spil som minister i en ny regering ledet af Helle Thorning-Schmidt.

Selv om Stine Bosse selv afviser, at en politisk karriere er nært forestående, mener Børsen at vide, at hun er et brandvarmt emne til en ministerpost i en ny regering.

Stine Bosse har tidligere afslået tilbud om ministerposter fra den borgerlige fløj og har ikke lagt skjul på, at hendes politiske ståsted ligger på midten af dansk politik. Hun har desuden gode relationer til Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt.

Ikke til højrebenet

Da FinansWatch i går talte Stine Bosse om muligheden for en politisk karriere, lød svaret:

"Jeg tror det ikke. Det er nok ikke der, mit højreben er bedst. Jeg tror, jeg skal blive ved min læst og gøre mere ved det, jeg nu har brugt mange år på at uddanne mig til, nemlig bestyrelsesarbejde."

Mange spekulationer

Hendes pludselige melding om, at hun ikke længere vil stå i spidsen for Tryg og i stedet vil koncentrere sig om familien og bestyrelsesarbejdet, har i det hele taget affødt en lang række spekulationer om, hvorvidt hun har noget andet på hånden. Hun har blandt andet afvist, at hun skal være Kenneth Plummers afløser som ny generaldirektør for DR.

Stine Bosses udtalelser til FinansWatch tyder dog ikke på, at hun har et andet job som topchef på hånden:

”Jeg tror ikke umiddelbart, jeg ender i lignende stilling, men jeg altså kun 50 år, så det er bestemt ikke noget, jeg kan afvise for al fremtid. Men det er ikke det, jeg skal lige nu. Nu drejer det sig om at bygge en portefølje af bestyrelsesposter op," siger hun.

Læs alt om Stine Bosses farvel til Tryg her:

Tema: Stine Bosse stopper efter rædselsår

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også