Topdanmark spår mange tyverier i julen

Selvom indbrudstallene på årsplan er svagt faldende, så frygter Topdanmark, at antallet af indbrud i private hjem vil eksplodere i julen igen i år.

I 2009 begik indbrudtyvene 33 pct. af alle årets indbrud i julemåneden. Den tendens er skadechef Susanne Møllegaard fra Topdanmark overbevist om vil fortsætte i år.

”Selvom antallet af indbrud på landsplan efterhånden er svagt faldende, har indbrudstyvene altid ekstra travlt i julen. Kurven eksploderer som regel lige omkring juledagene, hvor der sker fire-fem gange så mange indbrud som på en normal dag,” siger hun ifølge Topdanmarks virksomhedsblad Focus.

Voldsom stigning i tricktyverier

Sidste år steg antallet af juleindbrud med mere end 25 pct. hos Topdnamarks kunder sammenlignet med i julen 2008. I er er antallet af indbrud i private hjem faldet på landsplan, men derfor spår Topdanmark alligevel, at indbrudstyvene får travlt i julen.

"Tyvene ved godt, at julen er et af de tidspunkter på året, hvor flest boliger står tomme, fordi folk samles på kryds og tværs af landet. Det er trist, at dét, der skulle være en glædelig begivenhed for mange ender med et gennemrodet hus og mistede ejendele. Derfor skal man tænke sig om, før man forlader huset i julen – også selvom man blot skal være væk i én time for at gå til julegudstjeneste,” siger Susanne Møllegaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også