Pensiondanmark opfører nyt hovedsæde for Nordfyns Bank i Odense

Pensionskassen bygger 3000 kvm centralt beliggende ejendom i Odense til Nordfyns Bank.
Foto: PR-visualisering: Arkitema
Foto: PR-visualisering: Arkitema
AF JØRGEN BENDSEN, EJENDOMSWATCH

Pensionsdanmark styrker sin ejendomsportefølje i Odense ved at opføre et nyt hovedsæde til Nordfyns Bank på adressen Dannebrogsgade 1.

Beliggenheden med høj synlighed er tæt på banegården, den kommende letbane og det nye byområde på den lukkede Thomas B. Thriges Gade, fremgår det af en pressemeddelelse fra Pensiondanmark.

Bygningen på 3015 kvm inklusive 832 kvm kælder bliver på tre etager, der ventes at stå klar til indflytning medio 2019.

"Der er tale om en attraktiv ejendom i høj kvalitet med en god beliggenhed og med en solid lejer i Nordfyns Bank. Derfor kan medlemmerne se frem til gode afkast i en længere årrække," lyder det fra Torben Möger Pedersen, adm. direktør i Pensiondanmark, i meddelelsen, hvori han også påpeger, at Pensiondanmark viser sig som en aktiv ejendomsinvestor i hele Danmark.

Pensiondanmark er i forvejen medejer af en ejendom i Odense, der er udlejet til Magasin, man ejer ligeledes en ejendom udlejet til KMD, og overtager i foråret 2018 en ejendom udlejet til Danske Bank.

"Vi glæder os til samarbejdet med PensionDanmark. Der er tale om en moderne, fleksibel og bæredygtig ejendom med den bedst tænkelige og mest funktionelle beliggenhed, som i fremtiden skal være base for bankens administration og bankens datterselskab, Nordfyns Finans," siger Holger Bruun, adm. direktør i Nordfyns Bank, i meddelelsen.

”Med den aftale, vi nu har indgået med PensionDanmark, har vi fremtidssikret Nordfyns Bank og sikret et godt fundament for den videre udvikling af banken. Flytningen af administrationen giver os endelig mulighed for dels at samle alle administrative funktioner under ét tag og dels tilbyde vores medarbejdere nogle up-to-date rammer at arbejde i. Det ligger også fast, at bankens datterselskab, Nordfyns Finans, flytter med, når den tid kommer. Sidst men ikke mindst giver disse ændringer mulighed for, at vi kan udbygge og udvikle vores bankfilial i Bogense og på Skibhusvej til glæde for områdernes mange nuværende og kommende kunder," lyder det videre fra Holger Bruun i en særskilt meddelelse.

Det er Arkitema Architechts, der har tegnet bygningen, der bliver bæredygtighedscertificeret i kategorien DGNB Guld, fremgår det.

Denne artikel er leveret af vores søstersite EjendomsWatch.

Nordfyns-direktør: Vi flytter for at fremtidssikre banken

Borgmester ked af Nordfyns Banks flytteplaner

Nordfyns Bank får godkendt nye vedtægter før flytning

Nordfyns Bank indfrier kapitalbeviser før tid

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også