PKA's afkast falder mere end en femtedel

Urolighederne på aktiemarkederne har haft en negativ effekt på PKA's afkast i 2011. Ledelsen kigger mod alternative investeringsmuligheder.

2011 endte med et plus på 12,9 mia. kr. for PKA. Eller hvad der svarer til et afkast på 9,4 pct.

Det er et fald på 21,8 pct. i forhold til 2010, hvor afkastet endte på 16,5 mia. kr. Men adm. direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, er trods alt tilfreds med resultatet.

"Det har mildest talt været et udfordrende år at være investor, så jeg synes der er al mulig grund til at være tilfredse med et afkast på 12,9 mia. kr. Vi er en medlemsejet institution, så de eneste der kommer til at tjene på resultatet er medlemmerne – både nuværende og kommende pensionister," udtaler han i en pressemeddelelse.

Alternative investeringer

Afkastet er især påvirket af årets betydelige rentefald, som PKA har beskyttet sig mod ved at afdække renterisikoen. Derudover har PKA fået flotte afkast på en række alternative investeringer, herunder infrastruktur og unoterede aktier, som i mindre grad har været påvirket af den økonomiske krise.

"Der er ingen tvivl om, at PKA i de kommende år vil investere yderligere i såkaldte alternative investeringer såsom landbrug, råvarer og infrastruktur. Herved kan vi fortsat sprede risikoen og opnå et stabilt afkast til vores medlemmers pensioner på trods af store udsving på finansmarkederne," siger Peter Damgaard Jensen.

De samlede medlemsindbetalinger var i 2011 på ca. 6,4 mia. kr., mens den samlede formue i de fem PKA-pensionskasser ved udgangen af 2011 var på ca.160 mia. kr.

PKA satser stort på ejendomme

PKA køber sig ind på Teglholmen

PKA forpligter sig til ansvarlige landbrugsinvesteringer

PKA lun på sygehuse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også