PKA skyder kvart milliard i afrikansk landbrug

Det stigende globale fødevarebehov får nu pensionsselskabet PKA til at investere 250 mio. kr. i en private equity fond, der investerer i afrikanske landbrug.
AF MATHIAS BENCKE FREMMEN

PKA har afsat 1,3 mia. kr. til investeringer i landbrug, og nu er den første knap femtedel altså brugt med investeringen i Silverland Fund. Fonden forventer at samle 1,5 mia. kr. ind, og PKA kommer dermed til at stå for en sjettedel af fonden.

”Stigningen i efterspørgselen efter landbrugsvarer gør det attraktivt at investere i landbrug – ikke mindst i Afrika, hvor prisen på landbrugsjord er relativ lav sammenlignet med fx USA, og hvor der samtidigt er stort potentiale i at optimere driften til gavn for vores medlemmer men også til gavn for lokalområdet,” siger porteføljemanager i PKA Jens Henrik Staugaard Johansen i en pressemeddelelse.

PKA er allerede til stede på den afrikanske marked, hvor selskabet blandt andet finansierer mikrolån i Kenya og skovbrug i Uganda.

ATP har også kigget mod afrikansk landbrug, men kan ikke få det til at passe ind i strategien, skriver Berlingske Business i dag.

”Vi har haft kigget en del på afrikansk landbrug. Afkastet ser fornuftigt ud, så det er bestemt interessant, men på nuværende tidspunkt har vi dog ikke kunnet på landbrug i Afrika til at passe 100 pct. ind i strategien. Vi har også kigget på mikrofinansiering og alternativ energi i Afrika, men har endnu ikke fundet de investeringer, som ville få os til at investere direkte i Afrika endnu,” siger Ulrik Weuder, chef for inflationssikre aktiver i ATP til Berlingske Business.

Ny pensionsformand vil arbejde for brede kompetencer

PKA-næstformand: Der skal ikke være jurister og økonomer overalt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også