Massive forskelle i pensionskassers omkostninger: Duksen er seks gange mere effektiv end klassens sorteper

Mens det mest effektive pensionsselskab har administrationsomkostninger per tegnet forsikring på 723 kr., lyder de højeste omkostninger i branchen på 4313 kr. per police. Det skriver Inside Business.

Der er markante forskelle på, hvor effektivt de kommercielle pensionsselskaber bliver drevet. Det skriver Inside Business, der har sammenlignet selskabernes N5-nøgletal, der beskriver selskabets omkostninger i kroner per kundepolice.

Sejrsskamlen indtages af PFA, Nordea Liv & Pension og Danica med henholdsvis 723, 1193 og 1230 kr. i administrationsomkostninger per police, mens det i den tunge ende er Skandia, Nykredit Livsforsikring og Topdanmark Liv, der hænger noget efter, hvad angår effektivitet med administrationsomkostninger per police på henholdsvis 4313, 3199 og 2687 kr.

"De her tal betyder meget for konkurrencesituationen, for selv om nogle store firmaer kan forhandle sig til en bedre pris for en pensionsordning, så bliver det et problem, hvis et selskab har for eksempel 4.000 kroner i omkostninger per forsikret. Det er ikke en holdbar forretningsmodel," siger Søren Andersen fra pensionsmægleren FPension til Inside Business.

Omkostningstallene er ikke nødvendigvis et tal for, hvor dyrt det er for kunden at være i pensionsselskabet, da det kan være ejerne, som finansierer de højere omkostninger.

Forbrugerlobby vil have pensionsafkast og omkostninger frem i lyset

Pensionsdirektør går gerne på kompromis med omkostninger for bedre service 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også