Medie: Ny investeringsstrategi hos PFA Ejendomme

PFA Ejendomme har planer om at investere i boligejendomme for op til 4 mia. kr. Det er nye toner fra selskabet, som ellers kun har erhvervsejendomme i deres portefølje.

PFA Ejendomme ændrer nu markant investeringsstrategi for første gang i ni år, skriver Børsen. Pensionsselskabet vil fremover investere i og opkøbe for 2-4 mia. kr. i boligejendomme i og uden for København. Siden 2006 har PFA Ejendomme ikke rørt boligejendomme, men primært investeret i bygninger indrettet til kontorer.

"Målsætningen om at opkøbe for 2-4 mia. kr. boligejendomme handler om at få et volumen, hvor det giver mening at drive en sådan portefølje rationelt," siger Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme til Børsen.

Selskabets nye strategi er forholdsvis bred, da PFA Ejendomme både vil opkøbe ejendomme, som ikke har brug for den store makeover, men samtidig også er interesserede i at gå ind i helt nye projekter, hvor den første mursten endnu ikke er lagt. Geografisk planlægger Michael Bruhn også at investere bredt. Han og selskabet vil gerne investere i byer, hvor der foregår en urbanisering, og derfor er en provinsby som Holbæk spændende for selskabet. Michael Bruhn fortæller yderligere, at det er lejeboliger som har interesse, da de investeringer er mere langsigtede. 

Og der har været stor efterspørgsel på netop boliger fra investorernes side den seneste tid, konkluderer Nybolig Erhvervs nyeste markedsrapport. Det skyldes, at investorerne nu er klar til at tage større risici.

PFA øger investeringerne i ejendomme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også