PFA øger investeringerne i ejendomme

PFA Pension opjusterer deres investeringer i ejendomme. De vil nu bruge 7,5 milliarder i 2015 mod de tidligere 5 milliarder, men de fleste af pengene skal bruges i udlandet.
Foto: PFA
Foto: PFA

Landets største private pensionspengetank, PFA Pension, har den store tegnebog fremme. De vil investere 7,5 milliarder kroner på nye ejendomme i løbet af 2015 og det er en opjustering i forhold til, at de tidligere har meldt ud, at der ville blive afsat 5 milliarder. Det skriver Berlingske Business.

Det er en forøgelse af den oprindelige plan på 50 procent, men ejendomsdirektør i PFA Pension, Michael Bruhn, mener, at det vil være muligt at bruge alle de 7,5 milliarder fornuftigt.

"Jeg tror helt sikkert, at vi får pladen helt fuld i år. Allerede i august sidste år gav bestyrelsen grønt lys til at investere mere end de først afsatte fem milliarder, men nogle af handlerne nåede ikke at falde på plads inden nytår," siger ejendomsdirektør Michael Bruhn til Berlingske Business.

Mange af investeringsmidlerne skal investeres i udlandet. Det er i Tyskland og Storbritannien i Europa, USA, Australien og i asiatiske lande som Japan og Kina, at pengene primært vil blive investeret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også