PFA 'mister' 157.000 kunder ved fintælling

Antallet af inaktive kunder i PFA er ved et trylleslag faldet fra ca. 400.000 til 243.000. årsagen er en fintælling, lyder det fra selskabet. Det skriver Børsen Finans.

Kunder der stadig har en pensionsordning i PFA, men ikke længere betaler ind til den, er siden februar skrumpet fra 400.000 til i dag 243.000. Det skriver Børsen Finans.

årsagen er ifølge PFA, at man i forbindelse med en artikel om de mange hvilende pensioner gik bestanden nærmere efter i sømmene og fandt ud af, at flere kunder talte dobbelt.

Det har man nu ændret, så kunder med både en aktiv og en gammel inaktiv pensionsordning kun tæller med én gang, nemlig som aktiv kunde.

"Det er forklaringen på det store fald i antallet af "hvilende pensionsordninger", og det dækker i praksis over, at vi dermed ikke længere medtager de mange kunder, som i dag har omlagt ordningen til markedsrente for nye præmier, men bevaret den eksisterende ordning i gennemsnitsrente for at bevare sikkerheden," skriver privatøkonom Carsten Holdum i en mail til Børsen Finans.

I Fakta om Pension, der offentliggør pensionsselskabernes tal, har man bemærket den store reduktion i PFA's hvilende pensionskunder, men man vil ikke kritisere den pludselige ændring, der giver PFA markant færre af de ofte kritiserede hvilkende ordninger. Kritikken går på, at omkostningerne ofte er så høje at ordningen uden regelmæssige indbetalinger ender med at blive spist op af disse omkostninger.

"Det, der står på Fakta om Pension, er de rigtige tal. Vi kan jo ikke gardere os mod, hvis selskaberne har lavet nogle fejloptællinger. Tallene om eksempelvis hvilende policer, har PFA også opgjort andre steder," siger Henrik Munck, chefkonsulent hos Fakta om Pension til netmediet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også