Tiden er ved at rende ud for Alm. Brand Bank

Meget tyder på, at tiden er ved at rinde ud for Alm. Brand Bank, viser analyse fra Økonomisk Ugebrev.
Foto: Thomas Tolstrup
Foto: Thomas Tolstrup
RITZAU FINANS

Meget tyder på, at tiden er ved at rinde ud for Alm. Brand Bank. Men til gengæld er det også meget sandsynligt, at moderselskabet, forsikringsselskabet Alm.Brand, kan overleve som en kernesund forretning, uanset om banken bliver lukket hurtigt og overført til Finansiel Stabilitet eller først må give op om et par år. Det viser en analyse af Alm. Brand-koncernen, som Økonomisk Ugebrev har lavet.

At banken fortsat har store problemer viser det seneste regnskab for halvåret, hvor årsforventningen i banken blev nedjusteret fra plus 45 mio. kr. til minus 155 mio. kr. Ledelsen oplyser, at der forventes endnu en kapitaltilførsel senere på året svarende til nedjusteringen på 200 mio. kr.

Afvikling

"Med den stadig ringere udvikling i dansk økonomi og den efterfølgende svækkelse af bankens panter indenfor pantebreve, ejendomme, landbrug og erhverv, er der stigende sandsynlighed for, at Alm. Brand også kommer til at overføre de resterende 700 mio. kr. i ny aktiekapital over i banken.

Koncernchef Søren Boe Mortensen mener, at det er alt for pessimistisk at forvente ekstra 700 mio. kr. i nye udlånstab.

"Vi er enige i, at sommerens økonomiske udvikling har forringet udlånsporteføljen yderligere. Man skal huske på, at der allerede er reserveret for yderligere udlånstab i solvensbehovet. Samtidig forventer vi at reducere udlånet, hvorved kapitalkravet reduceres. Så vi forventer fortsat at kunne afvikle udlån stille og roligt over de kommende år og skabe en stabil drift i banken," siger han til ugebrevet.

(Ritzau Finans)

Alm Brand-kurs kan firedobles uden bankdel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også