Codan-ejer sælger milliardforretning

Engelske RSA sælger en af sine fire største divisioner i en milliardhandel. Zurich lurer stadig på et køb af resterne af RSA.

Der er gang i handlerne hos engelske RSA, som blandt andet ejer danske Codan. Forsikringskoncernen laver nu det største frasalg i en ellers ganske lang række af salg, som har trimmet organisationen.

Det er den sydamerikanske forretning, som bliver solgt til Suramericana S.A for 4,1 mia. kr. i kontanter. RSA har over det seneste halvandet år bevæget sig fra at være en global forsikringskoncern med aktiviteter i både Asien, Europa Syd- og Nordamerika til nu at have fokus på tre områder: Storbritannien, Skandinavien og Canada.

Det sydamerikanske portefølje har aktiviteter i Chile, Argentina, Brasilien, Mexico, Colombia og Uruguay.

Salget i Sydamerika må ses som lidt mere substantielt end de tidligere frasalg, som har været mindre selskaber. Ifølge en meddelelse til den engelske børs siger RSA-topchef Stephen Hester, at det var blevet tydeligt, at RSA ikke kunne være strategisk ejer af den sydamerikanske forretning.

Den schweiziske forsikringsgigant Zurich har afgivet et indikativt bud på aktierne i RSA, og der arbejdes på det endelige købstilbud. RSA skriver i sin meddelelse, at Zurich var blevet informeret om forhandlingerne med Suramericana, inden man afgav det indikative bud.

Schweziere vil undersøge Codan-ejer nærmere

Schweizere lægger formelt købstilbud på Codan-ejere

Codan-salg kan åbne nordisk opkøbskabale 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også