Det arbejde, der fra statslig side bliver lagt i sager om stormflodsskader, mangler hænder. Det sekretariat, som betjener Naturskaderådet, der arbejder med stormflodsskader, har en ”utilstrækkelig bemanding” og er ikke gearet til at håndtere store stormfloder.

Sådan ligger landet, hvis man spørger brancheorgansiatonen F&P, der repræsenterer bl.a. landets forsikringsselskaber.

De knubbede ord er stilet til erhvervsminister Morten Bødskov (S) og er afleveret i en række skriftlige svar fra F&P på spørgsmål, som Erhvervsministeriet har stillet.

”Sekretariatet er (...) knap normeret til at klare opgaverne i ”fredstid”,” skriver F&P.

Det fremgår af Naturskaderådets hjemmeside, at rådets sekretariat består af tre medarbejdere.

F&P har ikke ønsket at uddybe sine betragtninger over for FinansWatch.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Naturskaderådet, som hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, inden denne artikels deadline.

Stormflodsordningen kom i fornyet fokus i slutningen af 2023. Det skete, efter Naturskaderådet i oktober erklærede stormflod i store dele af det sydlige Danmark oven på en storm.

Når en stormflod anretter skader, dækker den normale husforsikring som udgangspunkt ikke. I stedet træder den statslige stormflodsordning til og dækker skaderne, men det er fortsat forsikringsselskaberne, der står for kontakten til de kunder, der er ramt af skader, og for at taksere de skader, som stormfloden har ført med sig.

Forsikringsselskabernes håndtering af de anmeldelser, som de modtog ved stormfloden i oktober, mødte kritik fra erhvervsminister Morten Bødskov for at være for langsom. Han indkaldte F&P til et møde om emnet, og det er i dén forbindelse, at F&P har givet sit syn til kende på bemandingen af Naturskaderådets sekretariat i en skrivelse, som FinansWatch har fået aktindsigt i.

Manglende svar på spørgsmål

F&P nævner flere eksempler på, at organisationen ikke mener, at Naturskaderådets sekretariat har de fornødne muskler.

Ifølge skrivelsen fra F&P afholdt forsikringssektoren kort efter stormfloden møder med Naturskaderådets sekretariat ”for at undgå misforståelser”, skriver F&P.

”Over 100 selskabsrepræsentanter har deltaget i disse møder, der afklarede mange ting. Møderne understregede, at heller ikke sekretariatet kunne give svar på alle kundernes spørgsmål. Sekretariatet er således ikke indrettet til store stormfloder,” skriver F&P til erhvervsministeren.

F&P understreger, at sekretariatet ”efter F&P’s opfattelse har gjort en stor indsats i en ekstraordinær svær situation”.

Organisationen mener ikke, det er rimeligt at skyde forsikringsselskaberne i skoene, at de ikke kunne svare på spørgsmål om forholdene ved stormflodsskader, som Naturskaderådets sekretariat heller ikke kunne give på stående fod.

”Forsikringsselskaberne vil også være bedre i stand til at hjælpe de hårdt ramte borgere, hvis Naturskaderådets sekretariat havde ressourcer til at følge op på de spørgsmål, selskaberne har stillet. Der er fortsat svar, der afventer,” skriver F&P i skrivelsen, der er dateret 8. december.

Opgradering af it-system

Det sted, hvor kunder med skader efter en stormflod skal anmelde deres skader, hedder Stormbasen. Dén ønsker F&P sig en it-mæssig overhaling af, og også hér ser organisationen tegn på, at Naturskaderådets sekretariat er for sparsomt bemandet.

”Der er tale om et projekt, der efter branches opfattelse har været nedprioriteret og derfor er meget forsinket. Nu ser det ud til at blive yderligere forsinket pga. utilstrækkelig bemanding af sekretariatet. Forsikringsselskaberne har, når det har været muligt, løbende bidraget til fremdriften i projektet. Vi bidrager også meget gerne til det videre arbejde,” skriver F&P.

Oplæring af forsikringsmedarbejdere

Et andet område, hvor F&P kunne ønske sig en bedre bemanding af rådets sekretariat, er uddannelse af forsikringsselskabernes medarbejdere i bl.a. stormflodsordningen. Det var frem til 2021 en sag for Forsikringsakademiet, der udbyder uddannelser inden forsikrings- og pensionssektoren. I 2021 tog Naturskaderådets sekretariat opgaven hjem.

F&P bemærker, at undervisningen i stormflodsordningen ”ikke udbydes særligt hyppigt”, og at F&P har ønsket sig e-læringsmoduler, som medarbejderne i forsikringsselskaberne kan gøre brug af, uden de er afhængig af, at Naturskaderådet afholder et kursus.

”Desværre er arbejdet med at udvikle e-læringsmoduler blevet meget forsinket i Naturskaderådets sekretariat. På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvornår arbejdet med at udarbejde udbudsmateriale for at kunne påbegynde arbejdet med at udvikle e-læringsmoduler vil blive påbegyndt,” skriver F&P.

Sagen er nemlig den, som F&P skriver, at opgaven skal i udbud, og dét lader vente på sig.

”Dette projekt (som myndighederne selv har påtaget sig) er forsinket og bliver nu yderligere forsinket, fordi styrelsen (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som Naturskaderådet hører under, red.) tilsyneladende ikke kan finde personer, der kan gennemføre et EU-udbud. Det er umiddelbart ikke en opgave, der burde påhvile Naturskaderådets sekretariat i en spidsbelastningsperiode,” skriver F&P.

Naturskaderådet meddelte i december, at stormfloden i oktober havde resulteret i 3300 skadesanmeldelser. Rådet anslog ved dén lejlighed, at skaderne ville koste omkring 1,2 mia. kr. at udbedre.

Igen i december blev dele af landet ramt af stormflod. Det skete i forbindelse med stormen Pia, som ramte landet i dagene op til jul.