Om det skyldes en presset privatøkonomi, efterdønningerne fra coronakrisen eller krigen i Ukraine, har Kent Jensen svært ved at svare på. 

Men sikkert er det, at Dansk Sundhedssikring oplever en mærkbar forværring af kundernes mentale helbred. Det begyndte i november sidste år og udmønter sig i, at forsikringsselskabet dags dato modtager 30 pct. flere henvendelser fra kunder med ondt i psyken end for et år siden.

”Det er samfundsmæssigt et meget stort problem,” siger Kent Jensen, adm. direktør i Dansk Sundhedssikring, der leverer sundhedsforsikringer til mere end en halv million kunder. 

Historisk har 4 pct. af Dansk Sundhedssikrings kunder bedt om mental støtte i løbet af et år. Det tal er steget til 5,5 pct., og den største stigning er sket blandt folk i den arbejdsdygtige alder på mellem 30-60 år.

Ser man på, hvem der benytter forsikringen mest, peger pilen et andet sted hen, nemlig på gruppen af piger mellem 10 og 18 år. Aktuelt er tallet 11 pct. - dobbelt så højt som gennemsnittet. 

”Børn og unge trækker virkelig hårdt på sundhedsforsikringen. Jeg lytter mig også til, at mine kolleger i branchen har samme udfordringer. Der er noget, vi som samfund og forældre skal tage bedre hånd om. Forsikringen hjælper kun til et vist niveau,” siger Kent Jensen.

Hæver priserne markant

Dansk Sundhedssikring sælger primært forsikringer til virksomheder, som så tilbyder dem til de ansatte og deres børn. Ifølge Kent Jensen betyder eksplosionen i henvendelser om mentale problemer, at selskabet sætter prisen op med mellem 10-20 pct., når virksomhederne skal have fornyet deres forsikringer. Det sker typisk en gang om året, og de, der benytter forsikringerne mest, står foran de største prisstigninger. 

”Generelt skal vi hæve priserne markant. Det bliver vi nødt til, fordi trækket er så voldsomt, som det er. Og så er der inflationen. En psykolog og en fysioterapeut får mere i timen,” siger Kent Jensen.

”Vi skal også rekruttere flere medarbejdere. Vi er vant til at rekruttere, i forhold til den vækst vi ser, men ikke i forhold til trækket på forsikringer. Jeg har aldrig set noget lignende.”

Problemet med unges mistrivsel har været kendt i flere år. Men at der er sket en stigning mere bredt siden november har Kent Jensen svært ved at forklare. 

”Dit gæt er lige så godt som mit. Der er en del, der er pressede økonomisk, og økonomi fylder altid meget i folks generelle sindstilstand. Folk står måske foran at skulle have højere rente på deres lån. Så er der måske senfølger fra corona og krig i Europa.”

Har skabt bekymring

Allerede inden den seneste udvikling har markedet for sundhedsforsikringer været i stor vækst. Fra 2021 til 2022 voksede antallet af personer med en sundhedsforsikring med 380.000, mens bruttoerstatningsudgifterne steg med knap 310 mio. kr. til 2,4 mia. kr., viser tal fra brancheorganisationen F&P, som Dansk Sundhedssikring imidlertid ikke er en del af. 

Selvom det skaber forretning har det større træk også i flere år bekymret branchen. 

”Vi har fejllæst, at folk triller ned ad en sliske på det psykiske område. De bliver langtidssyge, så bliver de afskediget, og ender med at blive totalt uarbejdsdygtige,” sagde daværende PFA-topchef Allan Polack i 2021, mens Tryg samme år advarede om, at coronakrisen slog flere ud af kurs med angst og depression.

Tidligere på måneden viste Gjensidiges regnskab et større træk på sundhedsforsikringen, hvilket fik selskabet til at overveje at ændre på forsikringsvilkårene, så udgifterne ikke løber løbsk.

Hos Dansk Sundhedssikring ser Kent Jensen ikke store ændringer i forsikringsvilkårene for sig. I stedet skal et øget fokus på forebyggelse nedbringe udgifterne 

”Vi har tidligere tænkt, at når der kommer en skade ind, så løser vi den. Men hvis kunden kommer igen og igen med samme skade, er vi ikke lykkedes,” siger han. 

For at være på forkant overvåger Dansk Sundhedssikring hver enkelt erhvervskunde og udarbejder en sundhedsrapport én gang om året. Rapporten måler virksomheden op mod andre lignende virksomheder i samme branche, og hvis antallet af stresstilfælde eksempelvis ligger over gennemsnittet, tilbyder Dansk Sundhedssikring at tage ud til virksomheden for at se på, hvordan man kan løse problemet. 

”Vores opgave er jo at bringe dette op til overfladen. Vi har en fælles interesse med virksomheden, for så kan vi også holde præmien på et fornuftigt leje og måske reducere præmien, hvis skaden bliver mindre. Vi kan komme med værktøjerne, og så kan virksomheden selv entrere med dem, de nu måtte have ind for at styrke sundheden baseret på den analyse, vi kom med,” siger Kent Jensen.

Psykologhjælp er ikke tabubelagt

At flere henvender sig til deres forsikringsselskab om problemer med psyken kan også skyldes, at vi er blevet hurtigere til at se det som et sygdomstegn, når vi oplever modgang i tilværelsen, påpeger Kent Jensen. 

”Jeg synes, det er rigtig positivt, at det ikke er tabubelagt at gå til psykolog. Det var det, da jeg startede i denne industri,” siger han. 

”Men livet er fyldt med bump på vejen. Du bliver skilt. Du har måske et barn, der mistrives i skolen. Der er successer og skuffelser. Jeg tror, vi har en tendens til, at det ikke må gøre ondt, at det skal være perfekt: Vi skal have 12 i alle fag, vi skal se godt ud på Instagram, og den der følelse af at der må ikke være modvind på cykelstien, den tror jeg, at vi skal passe på med både som individer og som samfund,” siger han.

”Så jeg tror, vi som samfund må gøre alt, hvad vi kan for at få et godt og lykkeligt liv, men vi skal også være bedre til at tackle modvind. Det er også en del af, at vi skal have mere forebyggelse ind i forsikringsvilkårene.” 

Dansk Sundhedssikring blev stiftet i 2012 og har på få år etableret sig som en stor spiller på det danske marked for sundhedsforsikringer. Sidste år bød selskabet 82.000 nye kunder velkommen og løftede sine præmieindtægter med godt 40 pct. til 612 mio. kr. 

En brydningstid

I foråret blev Dansk Sundhedssikring opkøbt af Topdanmark for 2,25 mia. kr. Topdanmark-topchef Peter Hermann pegede på, at sundhedssikring kun bliver mere relevant at have på hylderne i fremtiden.

Foruden mentale problemer oplever Dansk Sundhedssikring også en stigning i folk, der benytter deres sundhedsforsikring til at få udredning og operation, når de er syge. Antallet er vokset med 20 procent.

”Det er simpelthen fordi det offentlige oplever et stort pres og ikke kan følge med,” siger Kent Jensen.

”Vi er næsten oppe på, at 45 pct. bruger sundhedsforsikringen i løbet af et år. Det er voldsomme tal. Forestil dig, at 45 pct. brugte bilforsikringen. Det ville blive en meget dyr bilforsikring.”

Ifølge Kent Jensen vidner væksten om, at samfundet som helhed står i en brydningstid, hvor den pressede offentlige sektor må overlade flere sundhedsopgaver til de private forsikringer.

”Vi er der, hvor pensionsmarkedet var i slut 80’erne, da Poul Schlüter og Palle Simonsen lavede arbejdsmarkedspensionselskaberne. Analyser viste, at vi ikke havde råd til at give pension til alle. Det er det samme, vi er inde i nu med sundhedsforsikringer. Der går bare noget tid, før folk forstår, at det ikke er nok at betale sin skat. Man er nødt til selv at spæde i kassen.”