Storstrøms Forsikring vender kedeligt minus til tilfredsstillende plus

Et minus på over 3 mio. kr. i første halvår 2020 er blevet vendt til et overskud tæt på 10 mio. kr. for det lokale forsikringsselskab Storstøms Forsikring, der har hovedkontor i Stege på Møn.
Per Guldbrandsen er adm. direktør i Storstrøms Forsikring. | Foto: PR/Storstrøms Forsikring
Per Guldbrandsen er adm. direktør i Storstrøms Forsikring. | Foto: PR/Storstrøms Forsikring

Det lokale forsikringsselskab Storstrøms Forsikring, der har hovedkontor i Stege på Møn, kan melde om fremgang på flere væsentlige poster som resultat af første halvår 2021.

Samlet har forsikringsselskabet realiseret et overskud efter skat for perioden på knap 9,7 mio. kr. mod et minus på 3 mio. kr. i de første seks måneder af 2020.

Både i forsikringsforretningen og i investeringsforretningen er der fremgang at spore.

Bruttopræmieindtægterne er steget med godt 8 mio. kr. til 44,7 mio. kr. Samtidig er erstatningsudgifterne nogenlunde de samme som sidste år og lander på 26,6 mio. kr. Samlet lander det forsikringstekniske resultat på 3,7 mio. kr. Sidste år var denne post negativ med knap 400.000 kr.

"Skadesudviklingen har været meget gunstig, med kun to storskader over 1 million kroner og en frekvens marginalt lavere end året før og tilsvarende lavere end budgetteret," skriver Storstrøms Forsikring i sin ledelsesberetning.

Det vigtige forsikringsnøgletal combined ratio, der sætter udgifter til erstatninger og administration i forhold til præmieindtægter, lander på 90 mod 102 i første halvår 2020.

Selskabet melder om en vækstrate på 10,25 pct. som forventes at fortsætte året ud.

På investeringsforretningen henter Storstrøms Forsikring et afkast på 5,7 mio. kr. I første halvår 2020 blev det til et minus på 2,8 mio. kr.

Vejle Brand vinder prisen som årets vækst-forsikringsselskab 

Små forsikringsselskaber kæmper med at få indtægterne til at række 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også