Her er de nominerede forsikringsselskaber til "Årets Finansvirksomhed"

3. juni kårer FinansWatch i samarbejde med EY de mest veldrevne finansvirksomheder. Her er de nominerede forsikringsselskaber.
Årets Finansvirksomhed bliver kåret i Pressen hos JP/Politikens Hus. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard
Årets Finansvirksomhed bliver kåret i Pressen hos JP/Politikens Hus. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard
AF JENS BOJSEN RUSKOV, CHEFANALYTIKER, WATCH MEDIER

Hvilke forsikringsselskaber klarede sig overordnet bedst i 2020, og hvem har formået at skabe den bedste vækst over de seneste år?

De spørgsmål afgøres, når FinansWatch 3. juni i samarbejde med EY kårer årets finansvirksomheder baseret på de friske årsregnskaber for 2020.

Det sker på konferencen "Årets Finansvirksomhed", hvor der desuden vil være en række aktuelle oplæg fra ind- og udland. Konferencen afholdes i Pressen hos JP/Politikens Hus.

I kategorien forsikringsselskaber indgår de 20 største forsikringsselskaber målt på bruttopræmieindtægter. Herunder er de nominerede.

Årets forsikringsselskab – aktionærejede

Den overordnede pris er opdelt på aktionærejede og kundeejede selskaber.

Prisen til de aktionærejede selskaber gives på baggrund af forsikringsselskabernes nøgletal for indtjening (egenkapitalforrentning), vækst i indtægter samt for deres combined ratio. Forsikringsselskaberne opnår point både for den konkrete præstation i 2020 og for udviklingen i forhold til tidligere år.

De nominerede er:

  • Alm. Brand
  • Codan
  • Tryg

Årets forsikringsselskab – kundeejede

Prisen til de kundeejede selskaber gives på baggrund af forsikringsselskabernes nøgletal for vækst i indtægter samt for deres combined ratio. Forsikringsselskaberne opnår point både for den konkrete præstation i 2020 og for udviklingen i forhold til tidligere år.

De nominerede er:

  • Bornholms Brandforsikring
  • Sønderjysk Forsikring
  • Thisted Forsikring

Årets forsikringsselskab – vækst

Prisen gives på baggrund af forsikringsselskabernes vækst i indtægter. Selskaberne opnår point både for det seneste års vækst og for væksten over en længere årrække.

De nominerede er:

  • Storstrøms Forsikring
  • Sønderjysk Forsikring
  • Vejle Brand

Læs mere om konferencen Årets Finansvirksomhed og tilmeld dig her:

https://insight.finanswatch.dk/arrangementer/2021/aarets-finansvirksomhed-2021/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også