Den 29. februar skal Penneo-aktionærerne tage et valg, der kan få stor betydning for fremtiden i det børsnoterede SaaS-selskab. Det er et valg mellem to forskellige bestyrelser og to forskellige syn på, hvilken retning selskabet skal i. 

Mathias Riis er en mindre aktionær i Penneo, og han har derfor fulgt interesseret med i udviklingen i selskabet, siden det 2. februar blev meldt ud, at der ville blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling. 

Han fortæller til FinansWatchs søstermedie ITWatch, at han på nuværende tidspunkt sidder tilbage med begrænset indsigt i, hvorfor det er kommet så vidt. 

”Der er sendt en pressemeddelelse og en selskabsmeddelelse ud, hvor der faktuelt står, hvad der er foreslået. Men der står ikke ret meget om baggrunden for, hvorfor det er foreslået. Jeg synes ikke, at man har to forskellige strategier, som er tydeligt linet op, og som man kan tage en oplyst beslutning ud fra,” siger Mathias Riis til ITWatch. 

Årsagen til at der er blevet indkaldt til ekstraordinær generalforsamlingen er, at de stiftende aktionærer Jakob Neua Nørgaard og André Clement ønsker en ny bestyrelse i Penneo, der udvikler digitale signaturløsninger. 

Ifølge dem er væksten for langsom og dyr, og bestyrelsen skal sammensættes af nye profiler med nye kompetencer, som kan sætte en ny retning for selskabet med en mere ambitiøs salgs- og produktstrategi.

Føles risikabelt

ITWatch har tidligere talt med repræsentanter fra begge lejre - siddende bestyrelsesformand Christian Sagild samt stiftende aktionær Jakob Neua Nørgaard - om den seneste tids udvikling i selskabet.

De fortalte begge, at deres mål er at skabe langsigtet værdi for aktionærerne. Men når det kom til, hvordan de præcis vil nå derhen var de tilbageholdne.

Baseret på det, der er blevet offentliggjort i selskabsmeddelelserne om en eventuel udskiftning i bestyrelsen, vurderer aktionær Mathias Riis, at ønsket fra de stiftende aktionærer handler om, at selskabets topledelse kunne være bedre egnet til den internationale ekspansion, som selskabet står overfor. 

Den manglende strategiske retning i oplæggene fra de to parter stiller dog aktionærerne i en svær situation, mener Mathias Riis, hvor de også må basere sin beslutning på andre parametre, end de oplæg, de kan læse sig frem til. 

Det er parametre som hvem man har mest tillid til, hvem man måske kender lidt i forvejen, og i sidste ende om man er mest til overskrifterne fra den ene eller den anden part. 

”Det føles da lidt risikabelt. Lad os nu sige, at den ene part har væsentlig bedre syn for sagen end den anden part, så kommer det ikke frem i lyset. Hvis begge beslutninger viser sig at være lige gode, så er det jo ikke så afgørende,” siger Mathias Riis. 

Mathias Riis mener ikke, at den nuværende bestyrelse ligefrem har kørt virksomheden dårligt. Han tror dog på, at de stiftende aktionærer har ret i, at virksomhedens potentiale ikke bliver udnyttet fuldt ud. 

Ifølge ham bør man lytte, når Jakob Neua Nørgaard, der er medstifter, storaktionær og aktivt bestyrelsesmedlem, råber op. Det skyldes, at stiftere ifølge Mathias Riis har et dybdegående indblik i målgruppen, produktet og virksomhedens potentiale. 

Dog ville Mathias Riis ønske, at der var muligt at få mere baggrundsviden om de forskellige retninger, og hvad man eventuelt opnår ved dem. 

”Det skal man lidt selv regne ud,” siger Mathias Riis. 

Ikke alene

Kigger man på LinkedIn står det klart, at Mathias Riis ikke er alene med sit ønske om øget klarhed om de forskellige strategiske retninger. 

I en kommentar til et opslag fra Jakob Neua Nørgaard skriver en anden, mindre aktionær blandt andet, at han gerne vil høre sagen reelt og faktuelt opstillet fra begge sider, før han tager stilling. Dette betyder ifølge aktionæren konkret at høre strategi mod strategi. 

ITWatch har været i kontakt med flere, mindre aktionærer, som ikke har ønsket at stille op til interview. 

Vi har desuden kontaktet storaktionærerne Viking Venture og ATP. Førstnævnte har ingen kommentarer, mens ATP ikke er vendt tilbage med svar inden deadline.

Har investeret i ekspansion

Penneo blev noteret på First North-børsen i 2020 og rykkede to år efter op på hovedbørsen i København. I perioden 2020 til 2022 voksede virksomhedens reelle omsætning fra 35,5 mio. kr. til 72,1 mio. kr. 

Penneo kommer først med tal for det fulde regnskabsår d. 21. februar, men ledelsen har tidligere oplyst, at den forventer en ARR på 89,3 mio. kr. i 2023.

Samtidig med omsætningsvæksten er Penneos underskud blevet større. På driften, udtrykt ved ebitda, var underskuddet på 8,1 mio. kr. i 2020 og steget til 11,1 mio. kr. i 2022. Tendensen med det voksende underskud på driften fortsatte ind i 2023.

I forbindelse med seneste kvartalsregnskab fortalte topchef Christian Stendevad til ITWatch, at faldet på driften blandt andet skyldtes, at Penneo investeringer i nye medarbejdere til virksomhedens entré i Belgien. 

Penneos ledelse har tidligere oplyst, at den forventer, at virksomhedens ARR vil overstige den samlede omkostningsbase i løbet af andet halvår i 2024. 

Vil gå ind i Tyskland

Udover Belgien er Penneo etableret på det danske, svenske og norske marked, og virksomheden har en erklæret strategi om at få yderligere fat uden for Norden. 

I regnskabet fra tredje kvartal fremgik det, at selskabet i alt havde fået 113 nye kunder, hvor 44 af dem kom fra udlandet.

”Når vi taler om udenlandske markeder er Penneo ved at gøre sig klar til den næste ekspansion, sandsynligvis i Tyskland, som vi også har rapporteret om tidligere på året,” lød det i ledelsesberetningen. 

Midt i januar opjusterede Penneo sine forventninger og ser nu et underskud på EBITDA-resultatet på 8-10 mio. kr. mod et tidligere ventet underskud på 10-15 mio. kr. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch)