Investorer trækker milliarder ud af kryptobørs efter skyldig-erklæring

Binance har erklæret sig skyldig i overtrædelse af de amerikanske hvidvask-regler.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Investorerne er tilsyneladende nervøse for udviklingen i verdens største kryptobørs, Binance, efter at koncernen tirsdag indvilgede i at betale 4,3 mia. dollar i bøde og erklære sig skyldig i overtrædelse af de amerikanske hvidvask-regler.

Binance, hvis topchef Changpeng Zhao som en del af aftalen også trådte tilbage, har nemlig set næsten 1 mia. dollar, eller knap 6,95 mia. kr., i kundemidler trukket ud af platformen på et døgn, skriver Reuters.

Helt præcis er 956 mio. dollar blevet fjernet fra kryptobørsen, ifølge analysefirmaet Nansen.

”Binance har set betydeligt udtræk siden meddelelsen, men i forhold til den samlede beholdning er det ganske småt,” hedder det i en kommentar fra Nansen.

Binance har fortsat aktiver på sin platform for 65 mia. dollar.

Tilbage i juni, at de amerikanske børsmyndigheder sagsøgte Binance i sagen, blev 1,4 mia. dollar af kundernes midler trukket ud af børsen.

Myndighederne i USA har i sin efterforskning identificeret 100.000 mistænksomme overførsler, og det amerikanske justitsministerium har fundet frem til, at koncernen tillod gennemførelsen af transaktioner med Hamas, med Al Qaeda, med Islamisk Jihad, med Iran og med Cuba.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også