Barclays venter nu uændret amerikansk rente frem til december 2024

Tidligere har banken ventet endnu en rentehævning fra den amerikanske centralbank.
Foto: Stefan Wermuth/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stefan Wermuth/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den britiske investeringsbank Barclays har hidtil holdt fast i en prognose om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ville hæve sin rente med 25 basispoint til januar efter endnu en rentepause i december.

Den forudsigelse står Barclays imidlertid ikke længere ved, da den nu forudser, at den toneangivende rente i USA vil være uforandret i 5,25-5,50 pct. helt frem til og med november 2024.

Basisscenariet er nu en uændret rente indtil december 2024, hvor Federal Reserves ventes at indlede en lempelsescyklus med en rentenedsættelse på 25 basispoint til december 2024 til 5,00-5,25 pct.

Efterfulgt af nye forhøjelser på hvert andet møde, indtil renten ligger i 4,00-4,25 pct. ved udgangen af 2025.

”Vi mener fortsat, at risiciene er tiltet mod opsiden med sandsynlige renteløft i 2024, hvis fremskridt i forhold til disinflation stopper op,” hedder det dog i en kommentar ifølge Reuters.

Barclays er dermed indledningsvist på niveau med markedet, da handelen med rentefutures blot indikerer en sandsynlighed på omtrent 15 pct. for et renteløft inden udgangen af januar 2024.

Investorerne satser derimod på en rentesænkning på 25 basispunkter allerede til juni næste år samt to-tre mere inden udgangen af 2024.

Den britiske storbanks bud er omvendt mere på linje med centralbankens egen indikation, da kvartalsprognosen fra september pegede på et løft mere i år til 5,50-5,75 pct. efterfulgt af to nedsættelser til 5,00-5,25 pct. inden udgangen af 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også