Penneo vokser på toplinjen

Underskuddet blev større hos Penneo i andet kvartal, hvor omsætningen samtidig gik fremad.
Christian Stended er adm. direktør for Penneo. | Foto: Penneo/PR
Christian Stended er adm. direktør for Penneo. | Foto: Penneo/PR
AF MARKETWIRE

Signeringstjenesten Penneo fortsatte sit vokseværk i andet kvartal, hvor der blev investeret i selskabets vækst, og driftsunderskuddet voksede.

Det fremgår af regnskabet for perioden.

Penneo, der udbyder abonnementsbaserede digitale løsninger til håndtering af digitale kontrakter og underskrifter, løftede omsætningen i andet kvartal til 17,6 mio. kr. fra 15,8 mio. kr. i samme periode sidste år.

Driftsunderskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, steg til 3,7 mio. kr. fra 0,7 mio. kr., og underskuddet efter skat voksede til 7,9 mio. kr. fra 2,1 mio. kr.

”Vi har blikket rettet mod vækst fremfor overskud. Penneo er nemlig ikke sat i verden for at tjene penge på den korte bane.”

”Så længe det bedre kan betale sig at tiltrække nye kunder og fastholde disse, er det i vores aktionærers interesse, at vi investerer i vækst, både i Danmark og på udenlandske markeder. Det giver bedst mening på lang sigt,” siger Penneos adm. direktør Christian Stendevad i en pressemeddelelse.

For hele 2022 fastholder Penneo forventningerne om at nå en årligt tilbagevendende omsætning, ARR, på 77-82 mio. kr. Ved halvåret var den årligt tilbagevendende omsætning steget til 63,5 mio. kr. Det er en stigning på 33 pct. fra første halvår sidste år.

Penneo hiver større KYC-aftale hjem i Norge

Penneo-direktør om hovedbørsentré: ”Vi vil have orden i penalhuset. Det ligger i vores DNA”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også