Det blev en uge, hvor fyresedlerne sad løst i dansk erhvervsliv. Og således må en del ansatte gå på efterårsferie i noget nedtrykt stemning. En stemning der i forvejen måske ikke var på toppen, efter sundhedsmyndighederne onsdag forlængede de nuværende restriktioner og opfordrede danskerne til at nyde efterårsferien udendørs - med så få tætte venner og familiemedlemmer som muligt.

Særligt slemt står det til hos Danske Bank, hvor op mod 1600 stillinger over de næste seks til tolv måneder vil blive nedlagt. En stor del af dem i Danmark.

Det sker som led i bankens 2023-plan om at reducere omkostningerne. Banken skriver, at den som et led i dette tilbyder Danske Bank-medarbejdere "i de fleste afdelinger i Danmark" mulighed for at søge om frivillig fratrædelse på særlige og favorable vilkår.

Det kan sagtens være, at ledelsen i Danske Bank gør det økonomisk ansvarlige. Men det er nok ikke forkert at konkludere, at beslutningen vil efterlade de ansatte i banken, der de seneste år igen og igen har måtte forsvare bankens ageren i hvidvaskeskandalen, men en lidt dårlig smag i munden.

Turbulens varer ved i luftfarten

Også hos SAS har medarbejderne måtte stå model til en hård uge. Et styrtdyk i antallet af passagerer hos selskabet som følge af corona førte i foråret til en omfattende fyringsrunde, hvor omkring 5000 af selskabets på det tidspunkt 10.000 ansatte måtte forlade SAS.

Men krisen raser videre i luftfarten og nu må de tilbageværende ansatte til den igen. Omkring 1.800 ud af 2.600 af flyselskabet SAS' danske ansatte står med valget om enten at blive sendt hjem i op mod halvdelen af deres arbejdstid og får tilsvarende mindre i løn, eller alternativt miste jobbet helt.

Dermed forsøger SAS at benytte sig af den nye arbejdsfordelingsaftale, der blev vedtaget blandt regeringen og arbejdsmarkedets parter i sidste måned.

Normalt ville sådan et tilbud blive mødt med raseri fra de ansattes fagforening. Men ikke denne gang. I en udtalelse til DR lød det fra Mikkel Skammelsen Stærk, der er fællestillidsmand for HK'eren i SAS, at man godt forstå selskabet.

"Det er jo ikke noget, der bliver gjort, fordi man har lyst. Det er en nødvendighed. Men det er lidt pest eller kolera," lød det Mikkel Skammelsen Stærk til DR.

Måske siger det citat mere end noget andet, hvor alvorlig situationen er i luftfartsbranchen pt.

Ølkendis træder et skridt tilbage

En anden branche, der lider under de nuværende corona-restriktioner, er bar- og restaurationsbranchen. Resten af oktober må branchen leve videre med ansigtsmasker og lukketid klokken 22 - hvis man altså overhovedet må holde åbent, hvilket diskotekerne og natklubberne ikke må.

De restriktioner har et af Danmarks største succesbrands inden for mikrobryg, Mikkeller, også mærket til. Alligevel fastholder Mikkeller en ambitiøs vækststrategi. Dog bliver det nu uden stifter Mikkel Borg som adm. direktør.

Fra 1. november træder grundlæggeren af Mikkeller væk fra pladsen som adm. direktør i den danske specialølskoncern, hvor han overlader tøjlerne til en ekstern afløser i form af 44-årige Kenneth Madsen.

Mikkel Borg solgte for fire år siden for første gang ud af sit livsværk, da han lod kapitalfonden Orkila Kapital komme med ombord. Dengang var det med en aktieandel på 20 pct., som i løbet af 2020 blev fulgt op med en yderligere investering på 100 mio. kr., som i dag giver kapitalfonden en samlet ejerandel på 30 pct.

Og kapitalfondens ejerandel kan sagtens vokse fremadrettet, lyder det fra Mikkel Borg i et nyt interview med FødevareWatch.

"Det er da klart en mulighed," lyder det kortfattet fra Mikkel Borg.

Sexisme kostede partileder dyrt

En kold øl var måske netop, hvad den nu tidligere, radikale formand, Morten Østergaard, havde brug for, da han kom hjem onsdag aften.

Længere tids ulmende utilfredshed med håndteringen af anklager om sexisme fra folketingsmedlem Lotte Rod eksploderede onsdag, hvor Morten Østergaard efter et dramatisk gruppemøde måtte erkende, at det var ham, der for små ti år siden kom til at tage Lotte Rod på låret.

Lotte Rod har nu tilgivet Østergaard. Men hans håndtering af sagen, hvor han først benægtede, at han var den anklagede, siden forklarede sig tvetydigt, kunne ikke tilgives af folketingsgruppen. Og for at gøre ondt værre kom det så fredag frem, at der også findes en række andre sager om sexisme mod Østergaard, som den ikke-folkevalgte ledelse i De Radikale har kendt til i flere år.

Ny formand for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, har med andre ord udsigt til et større oprydningsarbejde for at genskabe tilliden i og til omkring partiet.