"Danske Bank skal være en bank, der gør vores medarbejdere stolte over deres arbejde, og som danskerne også er stolte af. At det er vores bank."

Sådan lød det sidste år fra Karsten Dybvad, bankens dengang nye bestyrelsesformand, efter at mistænkelige transaktioner og hvidvask havde nedbrudt bankens omdømme til sokkelhøjde.

Yderligere dårlige sager er siden kommet til, og i denne uge eksploderede endnu én, da TV 2 og Berlingske i fællesskab kunne fortælle, at kunder i bankens inkassoafdeling i årevis har betalt for meget, da banken har beregnet rente af mere end blot kundernes gæld. En sag, der bunder i fejl i datasystemer, som banken faktisk havde viden om.

Fejlene, hvoraf nogle kan føres tilbage til 1979, har haft som yderligere konsekvens, at skattemyndighederne har modtaget indberetninger af ukorrekte gældsbeløb og dermed har givet kunderne et større skattefradrag, end loven tillader.

Kort sagt: Et uoverskueligt oprydningsarbejde venter forude, hvis fejlen skal rettes tilbage til sidste decimal så mange år tilbage.

Men hvilken størrelsesorden taler vi om? Et beløb på typisk 1000-2000 kr. pr. kunde ifølge banken. Det er nok de færreste, som har måttet forlade hus og hjem som følge af den ekstraregning, men det giver nu engang større mediemæssig gennemslagskraft og forargede politikerminer, når enkelteksempler trækkes frem og en kunde har betalt 20-30 gange mere, end vedkommende skulle. 

Det er ikke nogen retfærdiggørelse af, at der er foregået fejl, men blot en konstatering af, at hvor der er mennesker involveret, vil der ske fejl. Og er det egentlig udtryk for bedst muligt brug af resurser at anvende det fem- eller tidobbelte beløb for at få fejlene rettet ned til sidste decimal flere årtier tilbage? Eller kunne man ud fra en gennemsnitsbetragning sortere de største beløb fra og rette dem, mens kunder med beløb til gode under en vis grænse kunne få et gavekort til en god middag eller en sportsoplevelse?

Eller som Michael West Hybholt, tidligere analytiker i Danske Bank og nuværende analysechef i HC Andersen Capital, forleden konstaterede, efter at erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde sendt endnu en bandbulle med landets største bank:

"Omfanget af sagen er kørt af sporet. Der er tale om 50 mio. kr., og det er selvfølgelig uretfærdigt og irriterende for dem, der har fået opkrævet for meget. Men vi er kommet i en situation, hvor offentligheden anlægger en nultolerance over for fejl i pengeinstitutterne. Det er umuligt at undgå, at der fra tid til anden bliver begået fejl."

Alligevel vil Danske Bank givetvis den kommende tid blive afæsket en garanti for, at der ikke igen sker lignende fejl, uanset, at alle udmærket bør vide, at ingen med troværdighed intakt kan udstede en sådan garanti.

Et andet sted, hvor der også er sket fejl, og hvor pengene fosser ud for at få dem rettet, er i Skatteministeriet, som i denne uge – endnu engang – måtte udskyde tidspunktet for, hvornår danskerne kan få en ny og retvisende ejendomsvurdering. Nu bliver det til sommer i stedet for i efteråret, hvilket ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) "på ingen måde er acceptabelt". Og resolut og med synlig handlekraft er den øverste chef for den ansvarlige styrelse blevet fjernet – og bidrager nok engang til indtrykket af en organisation uden kontinuitet og dermed med en indbygget risiko for, at nye fejl kan opstå.

I erhvervslivet i øvrigt viste mejerikoncernen Arla robusthed i krisetider med solide halvårstal og en forfølgelse af strategien om at effektivisere, mens Mærsk tirsdag bekræftede den reorganisering med fyringer og et farvel til brands som Damco og Safmarine, som ShippingWatch allerede mandag havde beskrevet.

I Finansministeriet fremlagde minister Nicolai Wammen (S) regeringens udspil til finanslov, hvor en meget omtalt "krigskasse" med over 9 mia. kr. til uforudsete coronaudgifter var det store slagnummer sammen med illustrationen af en dansk økonomi i negativ vækst i år, afløst af tilsvarende positiv vækst næste år.

Nu indledes forhandlingerne med regeringens parlamentariske grundlag med hvem, der allerede er delt indrømmelser ud i form af nej til planlagte DR-besparelser og indgåelsen af denne uges aftale om samtykkebaseret voldtægtslov, hvor Folketingets øvrige partier måtte se sig efterladt på perronen.

Den kommende uge lægger ud med spænding op til myndighedernes beslutning om eventuelle nye coronatiltag, efter at det fredag stod klart fra sundhedsminister Magnus Heunickes (S) side, at lokale nedlukninger i København og Odense kan komme på tale. Det sker efter nye og vedvarende høje tal for antal nye smittede. Søndag lød tallet på 147 efter 189 lørdag og 173 fredag.