Dansk politik fylder igen hverdagen, hvor sommergruppemøder og ideologiske markeringer har kridtet banen op til statsminister Mette Frederiksens (S) andet folketingsår i spidsen for nationen.

Først på ugen kunne nærmest alle medier "erfare" hovedindholdet af regeringens udspil til en tidligere tilbagetrækning. De milde gaver til nedslidte med over 42 år på arbejdsmarkedet blev fyndigt beskrevet, formodentlig helt i tråd med pressestrategien, mens finansieringen åbenbart først var interessant at belyse, da regeringstopppen tirsdag fremlagde det samlede udspil.

Med en kæk retorisk omskrivning af nye skatter skal den finansielle sektor bl.a. yde et større "samfundsbidrag" – hvem kan da være imod at yde et bidrag til samfundet? Det skal ske for at skabe større retfærdighed – hvem er da tilhænger af uretfærdighed?

Helt fraværende i debatten har været en diskussion af, hvilke arbejdsopgaver, der passer til slidte lønmodtagere på 60 eller 65. En nedslidt tømrer skal måske ikke længere springe rundt på tagene, men i stedet gå til hånde med blødere opgaver eller finde et helt andet erhverv.

Halvdelen af finansieringen – 1,5 mia. kr. årligt – hentes hos den evige prygelknabe, den finansielle sektor, som skal betale mere i skat. Pengene kan eksempelvis findes ved, at bankerne sænker deres aktieudbytter til investorerne, lyder det. Men de udgøres jo af bl.a. pensionskasser, som også skal betale den højere skat. Begge dele skader det afkast, som selskaberne kan give deres pensionsopsparere.

Også realkreditten skal bidrage, men ifølge Nykredits topchef Michael Rasmussen er der ingen andre end kunderne til at betale for udgiften, da Nykredit er blandt de mest omkostningseffektive i branchen.

"Vi er ejet af danskere, har danskere som kunder og 99 pct. af medarbejderne betaler dansk skat. Vi har ingen mulighed for at sende regningen til udenlandske kunder eller udenlandske aktionærer," sagde Michael Rasmussen fredag til FinansWatch.

Også ejendomsbranchen skal holde for med en samlet regning på 850 mio. kr. Det skal ske ved, at man fremover vil beskatte urealiserede gevinster på ejendomme. Men da man vanskeligt kan betale sin skat med mursten fra ejendommen, man end ikke har solgt, kan nogle selskaber blive tvunget til at sælge ud af deres ejendomme for at skaffe den nødvendige likviditet til at betale skatten.

Nu går forhandlingerne om den endelige udformning af tilbagetrækningsreformen i gang, men den parlamentariske virkelighed tyder ikke på, at udspillet får en afgørende anden profil, når en endelig politisk aftale er på plads med et flertal i ryggen.

Udspillet indeholder også et loft på 10 mio. kr. for, hvor store lønudgifter, virksomheder kan få lov at trække fra i skat. Der skal godt nok en del høje lønninger til, før det symbolpolitiske tiltag får nogen større realøkonomisk effekt. Men de 100 mio. kr., loftet er anslået at indbringe om året, kan måske tøjle den jantelov og misundelsestankegang, der stadig sidder i mange danskere, hvor hvem en tocifret millionhyre i sig selv er forargelig.

En af dem, der faktisk har vist sig at være sin hyre værd, er den nu snart tidligere Ørsted-topchef Henrik Poulsen, der kunne hæve godt 16 mio. kr. i løn sidste år. Hvor mange pædagoger og sosu'er kunne man ikke få for det beløb, vil nogen sikkert spørge.

I ugens løb har Berlingske i en velfortalt artikelserie set nærmere på, hvordan det egentlig er gået siden den omdiskuterede kapitaludvidelse i 2014 hos Ørsted – dengang Dong – hvor Goldman Sachs blev lukket ind i ejerkredsen og samtidig fik SF til at forlade regeringskontorerne.

Konklusionen er, at staten har scoret den store gevinst ved at eje en lidt mindre del af en langt større kage, der i dag er over 350 mia. kr. værd mod under 50 mia. kr. før de "stygge amerikanere" kom ind og bidrog til at omdanne virksomheden fra sort til grøn.

Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt medvirker i artikelserien sammen med tidligere bestyrelsesformand Fritz Schur, og også daværende finansminister og nuværende Børsen-direktør Bjarne Corydon sætter ord på forløbet, herunder, at Dansk Folkeparti pludselig trak sin støtte til kapitaludvidelsen, som stadig af mange betegnes som et salg.

"Dong-sagen viste, at der var ved at ske noget med dansk politik, hvor populisme og polarisering begyndte at spille en anden og mere dramatisk rolle end hidtil. Hvor nogle politikere desværre lod sig friste og viste, hvor lavt man kan krybe, når der for alvor går ild i populismen," siger Bjarne Corydon i serien.

Den kommende uge byder på flere detaljer om en reform af dansk politi, hvor bl.a. bagmandspolitiet ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) skal indgå i en større enhed mod økonomisk kriminalitet.