"Min arm, den er meget god."

Så selvsikker lød statsminister Mette Frederiksen (S) fredag formiddag forud for EU's topmøde for stats- og regeringschefer om EU's budget og genopretningsfond.

Med bemærkningen henviste den nygifte statsminister til, at det er regeringschefer med forskellige holdninger, der skal strikke budgettet sammen.

"Det her er en armlægning, hvor vi har forskellige interesser og repræsenterer noget forskelligt. Vi skal nok opnå enighed enten her eller på et senere tidspunkt," sagde hun.

Danmark, Holland, Sverige og Østrig – kendt som de sparsommelige fire eller sparebanden – har stået sammen om at kræve et lavere budget end det udspil, der forud for mødet var kommet fra EU-præsident Charles Michel .

Michel havde også foreslået en genopretningsfond på 750 milliarder euro, hvoraf  to tredjedele gives i direkte støtte til EU-lande. Den sidste tredjedel skal gives som lån. Statsministeren gik ind til mødet med den holdning, at hun kæmper for, at så stor en del af fonden som muligt skal gives som lån, der skal betales tilbage.

Mødet foregik efter mange videomøder igen i Europabygningen, hvor de plejer at holde topmøde. Men da corona-pandemien kræver yderligere afstand mellem deltagerne, sad de ifølge Ritzau i et lokale, der er designet til  flere end 300 mennesker, ligesom der var begrænsninger i forhold til antallet af deltagende embedsmænd og pressen.

Statsminister Mette Frederiksen ankommer  til topmødet i Bruxelles. Foto: John Thys/Pool via Reuters/Ritzau Scanpix

Coronakrisen er, trods vores løssluppenhed i ferielandet, en krise, der længe vil være et trælst omdrejningspunkt i de fleste menneskers arbejdsliv og dansk økonomi. Spørgsmålet er, hvor længe?

Erhvervsledernes bud på et comeback

Revisions- og konsulentkoncernen PwC står bag en såkaldt pulsmåling i deres erhvervspanel. Her kommer mere end 500 danske erhvervsledere med deres bud på, hvor længe de vurderer, at det varer, før dansk økonomi er på niveau med før covid-19-krisen:

8 ud af 10 danske erhvervsledere forventer, at der går mere end et år, og hver femte forventer, at der kommer til at gå mere end to år, konkluderer PwC denne uge i en pressemeddelelse. Her videregiver de også erhvervsledernes bud på, hvordan virksomhederne hurtigst muligt kommer tilbage i form:

1) Et stop for nye skatter og afgifter i 2020 og 2021,

2) Lavere beskatning på arbejdskraft

3) Lavere selskabsskat.

At erhvervsledere peger på skattelettelser som vejen ud af krisen er et velkendt fænomen, og det er langt fra sikkert, at det er den vej, regeringen vælger at gå. Den vil dog næppe ty til øget beskatning af virksomheder og dermed tilskynde til endnu flere fyringer end de fyringer, som vi allerede nu kan imødese i kølvandet på udfasningerne af hjælpepakkerne.

Apropos hjælpepakker: PolicyWatch kunne denne uge via en aktindsigt afsløre, at Erhvervsstyrelsens nye whistleblowerlinje den første måned har modtaget 142 mistanker om svindel med hjælpepakker. Styrelsen ønskede ikke at knytte kommentarer til tallet, men Socialdemokratiet vil undersøge, hvor mange penge det handler om, og hvorvidt der er et mønster i sagerne.

Nu er det jo slet ikke sikkert, at der er kød på alle pølserne. Men det handler bestemt om at få svindlerne frem i offentlighedens lys. Det er slemt nok at svindle og fuppe i opgangstider, men i krisetider ser det om muligt endnu værre ud. Erhvervsminister Simon Kollerup udsendte da også fredag en pressemeddelelse, hvori han pointerede, at regeringen samler "nogle af de skarpeste hjerner" inden for blandt andet revision og konkurser for at styrke indsatsen mod svindel i forbindelse med hjælpepakkerne under coronakrisen.

Genopretning i gang

Godt nok kunne Finans' Økonometer – "ni nøgletal håndplukket af cheføkonom Tore Stramer i Dansk Erhverv” – denne uge fortælle, at "dansk økonomi fortsætter sin genopretning ind i sommermånederne efter voldsomme tilbagefald i marts, april og maj".

Men det er jo i høj grad danskerne selv, der har brugt penge på hjemmefronten.

Hvordan skal det gå på eksportmarkederne? Herunder de markeder, hvor vi dagligt kan læse, at coravirussen lever i bedste velgående og i flere store lande, herunder USA, er stort set ude af kontrol. Her går det meget langsomt med genopretningen af økonomien, alt i mens coronadebatten og meldingerne fra Det Hvide Hus og omegn mere og mere leder tankerne hen på en Netflix-satire.

Florida er en af de hårdest ramte amerikanske stater. Foto: Reuters/Maria Alejandra Cardona

Men der er ikke meget at grine af; nogle vil nok mene, at man skal helt frem til den 4. november 2020, før der er god grund til at slå en latter op -  skulle aktuelle meningsmålinger om det amerikanske valg holde stik.

Jubel og glæde bliver der næppe over en coronavaccine inden da.

I den forgangne uge oplyste biotekselskabet Moderna, en frontløber i jagten på en coronavirus-vaccine, at det sidste kliniske studie omfattende 30.000 mennesker i USA, kaldet et fase 3 studie, indledes den 27. juli i år.

Og torsdag oplyste giganten Johnson & Johnson, at selskabet håber at påbegynde sene forsøg med selskabets eksperimentale coronavirusvaccine i september. Før planlagt.

Men den slags studier tager tid, og skulle det lykkedes Moderna eller et andet selskab at finde en vaccine, er vi inde i det nye år, før historiens måske mest omfattende injektionskampagne går i gang.

Hvilke mennesker – og lande for den sags skyld – skal have nålen først? De gamle, de syge, de rige, de fattige?

Statens Serum Institut udvikler vaccine

I samme boldgade var det i øvrigt lidt af en nyhed på de hjemlige breddegrader, at Statens Serum Institut er begyndt at udvikle en vaccine og håber at begynde kliniske studier sidst i efteråret 2020 eller begyndelsen af 2021. Den er endnu kun afprøvet på mus, og næste gang gælder det aber.

Så hvor optimistisk man end er, vil de fleste med indsigt i lægemiddelbranchen givetvis konstatere, at der er langt vej hjem.

Russiske hackere på spil?

Måske er russerne tættere på? Som lyn fra en klar himmel kunne det internationale nyhedsbureau Reuters fortælle, at Rusland planlægger at masseproducere 30 mio. doser af en eksperimental vaccine i Rusland i år. Forventningen og håbet er, at den uventede deltager i racet så bliver den første vaccine, der godkendes i verden. Vi får se.

I øvrigt meddelte Storbritanniens nationale center for cybersikkerhed (NCSC) kort efter nyheden om russernes vaccine torsdag, "at hackere støttet af den russiske regering i Kreml forsøger at stjæle data fra forskningsprojekter, der arbejder med udvikling af en vaccine mod coronavirus". I en fælles erklæring fra efterretningstjenester i Canada, USA og Storbritannien hedder det det, at angrebene er gennemført  af hackergruppen APT29. Rusland afviser, ikke overraskende, beskyldningerne.

Så scenariet kan, måske, være, at russerne lancerer verdens første vaccine efter at have hacket sig ind hos akademiske institutioner og medicinalselskaber verden over. Skulle det være sandt, vil det ikke være første gang, at virkeligheden overgår fantasien - men sådan har det jo været hele 1. halvår 2020, hvor man i ny og næ har følt sig som aktør i en dårlig science fiction film.

Ømme arme

Science fiction er det langt fra i Bruxelles, hvor regeringscheferne weekenden over har lagt arm om budget og genopretningsfond. EU-præsident Charles Michel fremlagde lørdag et nyt kompromisforslag, som bl.a. ville forhøje den såkaldte rabat til Danmark og Sverige med 25 mio. euro. Men de største udfordringer synes at være den store genopretningsfond, og det store spørgsmål set med danske øjne er, om Mette Frederiksen, trods alt, er ved at være lidt øm i armen?