Efter uger med begrænset social aktivitet og lukkede virksomheder er coronasmitten på retur i Danmark. Men med virussens langsomme retur har et nyt problem meldt sig på banen; Hvordan og hvor hurtigt, skal Danmark atter bringes tilbage til normale?

Det spørgsmål optager for alvor politikerne på Christiansborg, og hvor regeringen i smittens første periode havde total arbejdsro, melder både opposition og støttepartier sig nu på banen med kritik af regeringens håndtering af genåbningen af et land, der til stor skade for både store og små erhvervsdrivende har ligget stille i ugevis.

For selvom den ene hjælpepakke efter den anden er vedtaget i et forsøg på et holde hånden under erhvervslivet, så er den bedste kur nu en gang atter at få gang i forretningen - men vejen hertil er der langt fra enighed om, og hvert eneste skridt i den retning kommer med en risiko for, at coronavirus får fornyet tag i danskerne.

Fyringer hos Maersk og Vestas

Og mens regeringsledere over det meste af verden nu leder efter den middelvej, der tilgodeser ønsket om at begrænse smitten samtidig med at økonomien skal genstartes, så fortsætter de afledte effekter af coronavirus med at vise sig.

Således var det i denne uge for første gang i verdenshistorien end ikke var muligt at forære en tønde olie væk gratis. For efter uger med ekstremt lavt forbrug er verdens olielagre nu fyldt til randen, og da ingen ønsker eller har mulighed for at aftage yderligere fra olieproducenterne stod vi pludselig i den særlige situation, at prisen på oliefutures faldt til negativ værdi.

Den lave efterspørgsel på olie under coronakrisen rammer blandt andre Maersk Drilling, og derfor vil selskabet nu fyre mellem 250 og 300 ansatte i Nordsøen fordelt over både Danmark, Norge og Storbritannien.

Fyringer er Maersk Drilling dog ikke alene om, og også Vestas melder om omkring 400 afskedigelser på tværs af sine danske lokationer.

Kritik udløste kritik

For den almindelige boligkøber er adgangskravet til overhovedet at være med på boligmarkedet desuden blevet hævet i denne uge, da Danske Bank-ejede Realkredit Danmark - som de indtil videre eneste - hævede kravet til boligkøberes udbetaling fra 5 til 10 pct. af købsprisen.

Danske Bank - som netop har droppet udbyttet for 2019 - høstede på den konto kritik fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), der kaldte beslutningen 'uheldig', da Danske Bank med beslutningen gjorde det sværere for nye boligkøbere at købe deres første bolig.

Erhvervsministerens kritik, der blev afleveret i en pressemeddelelse og til Berlingske, blev dog selv genstand for kritik fra oppositonen, hvor Liberal Alliance betegnede kritikken fra Simon Kollerup som "plat og populistisk," mens Venstres Troels Lund Poulsen mente, at banken "tilpasser sig den virkelighed, den er i"

Coronahåb falmede

Og så var det også i denne uge, at håbet om en forestående vaccine mod coronavirus tilsyneladende led et knæk, da lægemidlet remdesivir fra det amerikanske biotekselskab Gilead ikke imponerede i et forsøg på at behandle sygdommen.

Det skulle ifølge blandt andre Financial Times fremgå af en rapport fra WHO, og da remdesivir netop nu er et af de lægemidler, som der næres det største håb til, udløste det fornyede fald på aktiemarkedet, hvor håbet om en medicinsk løsning på coronakrisen har hjulpet til, at aktierne den seneste tid har genvundet meget af det tabte.

Gilead afviste selv konklusionerne i WHOs rapport, og medicinske eksperter støttede selskabet vurdering af, at det er for tidligt at afskrive remdesivir mod coronavirus.

Samtidig har malariamidlet klorokin, et andet af de store håb mod coronavirus, i denne uge leveret en påmindelse om, at en behandling langt fra venter lige om hjørnet, da et forsøg fra USA har vist, at midlet måske ligefrem kan øge dødeligheden hos patienter smittet med coronavirus.