Mere om mennesker

TDC's adm. direktør, Allison Kirkby, stopper i det danske teleselskab, ny finansdirektør for TV 2 kommer med erfaring fra bl.a. Slots- og Kulturstyrelsen og to ministerier, Lykke Friis skifter korrespondentjob hos Berlingske ud med direktørstilling hos Tænketanken Europa, efter et par måneder i stolen har ny ansv. chefredaktør i Nordjyske Medier sat holdet i chefredaktionen og udnævnt to nye chefredaktører - og en række andre jobskifter. Missede du nogle?
Foto: TT NEWS AGENCY/VIA REUTERS / X02350
Foto: TT NEWS AGENCY/VIA REUTERS / X02350

Landsdommer bliver vikarierende ombudsmand

Det bliver landsdommer Henrik Bloch Andersen, som fra 1. november skal vikariere for Folketingets Ombudsmand. Den nuværende ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, fratræder stillingen med udgangen af oktober. Læs artiklen på AdvokatWatch.

 

Viking Genetics henter ny topchef hos Friland

Det bliver Frilands adm. direktør gennem syv år, Henrik Biilmann, der med effekt fra 1. februar 2020 overtager den ledige post som ny adm. direktør for Viking Genetics. Læs artiklen på AgriWatch.

 

Arlas finansdirektør træder tilbage

Finansdirektør Natalie Knight stopper hos Arla. Hun har fået job som vicepræsident hos detailvirksomheden Ahold Delhaize, der holder til i Holland og Belgien. Arla går nu igang med at finde afløseren. Natalie Knight vil deltage, når Arla fremlægger sin årsrapport. Læs artiklen på AgriWatch.

Foto: PR / Arla
Foto: PR / Arla

 

NPV trækker erfaren ejendomsadvokat over som formand for kanalbyggeri

Den 66-årige Leif Djurhuus, der er partner i advokatfirmaet Plesner, er fra 1. oktober tiltrådt som formand i Ejendomsselskabet Enghaven Brygge, som er ejet af udviklingsselskabet NPV. Han overtager dermed posten fra Kim Lautrup, som fortsætter i bestyrelsen for byggeprojektet. Læs artiklen på EjendomsWatch.

 

Investeringsdirektør i Realdania forlader sin post

Peter Johansen stopper som investeringsdirektør i Realdania og bliver selvstændig. Han bliver siddende som investeringsdirektør, indtil man har en ny direktør på plads. Det forventes at ske i løbet af første halvdel af 2020. Læs artiklen på EjendomsWatch.

Foto: PR/Realdania
Foto: PR/Realdania

 

Arbejdernes Landsbank henter ny finansdirektør fra pensionsselskab

Frank Mortensen, nuværende adm. direktør i det opkøbte pensionsselskab Skandia, skal fremover være ny finansdirektør i Arbejdernes Landsbank. Han vil blive en af i alt fem nyudnævnte vicedirektører, der skal supplere direktionen, som består af ordførende direktør Gert Jonassen og direktør Jan Andersen. Læs artiklen på FinansWatch.

 

JN Data henter ny finansdirektør

Efter 5 år takker Henrik Aamann Nielsen af som finansdirektør i JN Data, og han efterfølges af Jacob Moesgaard, der kommer fra en stilling som IMO i Clobalconnect. Den nye chef er 48 år, og hans erfaringer med outsoucing har været medvirkende til, at valget faldt på ham, fortæller Søren Lindgaard, CEO i JN Data. Læs artiklen på FinansWatch.

 

Sydbank ændrer i topledelsen – direktør ryger ud

Bankdirektør Jan Svarre siger farvel til banken, og samtidig øges antallet af direktører i direktionen. Jan Svarre kom til Sydbank i 2013 fra en stilling hos Danske Bank. Nyt medlem af direktionen er Sydbanks nuværende økonomidirektør Jørn Adam Møller, der får ansvaret for økonomi, IT, Markets og drift. Læs artiklen på FinansWatch.

Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH

 

Arbejdernes Landsbank henter ny finansdirektør fra pensionsselskab

Frank Mortensen, nuværende adm. direktør i det opkøbte pensionsselskab Skandia, skal fremover være ny finansdirektør i Arbejdernes Landsbank. Han vil blive en af i alt fem nyudnævnte vicedirektører, der skal supplere direktionen, som består af ordførende direktør Gert Jonassen og direktør Jan Andersen. Læs artiklen på FinansWatch.

 

TDC-topchef skifter til Telia

Allison Kirkby stopper med omgående virkning som adm. direktør i TDC. Allison Kirkby tiltrådte hos TDC i december 2018, og hun har således kun været i det danske teleselskab i knap 11 måneder. TDC er gået i gang med at lede efter afløseren til Allison Kirkby. Indtil en afløser er på plads, vil Mike Parton, der er næstformand i TDC's bestyrelse, fungere som midlertidig adm. direktør, oplyser teleselskabet. Læs artiklen på ITWatch.

 

TV 2-formand skal være ny direktør i dansk tech-startup

Jimmy Maymann skal fremover stå i spidsen for den danske startup Airhelp, der hjælper flypassagerer med at få erstatning ved aflysninger og forsinkelser. Læs artiklen på ITWatch.

Foto: Rune Aarestrup Pedersen/ERH
Foto: Rune Aarestrup Pedersen/ERH

 

Berlingske-korrespondent bliver direktør for tænketank

Lykke Friis, der siden sommeren 2018 har været korrespondent for Berlingske med base i Berlin, bliver 1. december direktør for Tænketanken Europa. Før sin ansættelse hos Berlingske har Lykke Friis bl.a. været prorektor ved Københavns Universitet og klima- og energiminister i perioden 2009-2011 i daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regering. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Nordjyske Medier sætter to nye chefredaktører i stolen

Nordjyske Medier sætter torsdag navne på to nye chefredaktører, som sammen med ansv. chefredaktør Søren Christensen skal udgøre mediehusets chefredaktion. De to nye chefredaktører Karen Edelmann Keinicke og Jens Peter Svarrer er begge hentet internt og træder ind i ledelsen i stedet for den mangeårige chefredaktør Lars Jespersen. Han valgte i august at takke af efter at være blevet forbigået i valget af ny ansv. chefredaktør efter afskedigelsen af Per Lyngby i foråret. Læs artiklen på MediaWatch.

 

TV 2 henter ny finansdirektør fra McKinsey

1. december får TV 2 ny finansdirektør, når Carsten Topholt tiltræder stillingen. Den kommende finansdirektør kommer fra et job som associate partner hos McKinsey & Company. Carsten Topholt har tidligere været bl.a. vicedirektør hos Slots- og Kulturstyrelsen, kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriet og chefkonsulent i Finansministeriet. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: PR/TV 2
Foto: PR/TV 2

 

Gyldendals direktion går fra to til tre medlemmer

Gyldendal udvider selskabets direktion og indlemmer Hanne Salomonsen i forlagskoncernens absolutte top, der dermed består af tre personer. Det nye direktionsmedlem har været ansat hos forlaget siden 2011 og været medlem af koncerndirektionen og direktør for Gyldendal Uddannelse. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Tidligere fagbladsredaktør bliver chefredaktør hos Bornholms Tidende

Øjvind Hesselager bliver 1. december ny ansv. chefredaktør for Bornholms Tidende og selskabets øvrige udgivelser. Den kommende chefredaktør var chefredaktør for fagbladet Journalisten indtil juni, hvor han stoppede under nogen opstandelse. Han har senest været selvstændig konsulent og rådgiver. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Novartis sætter dansker i spidsen for to Middelhavslande

Efter fire år hos Novartis i Danmark tager Frederik Halberg et skridt op ad stigen i et af verdens største medicinalselskaber. Det sker med virkning fra 15. november, hvor han tiltræder som landechef, general manager, for Novartis på de to Middelhavsøer Cypern og Malta. Læs artiklen på MedWatch.

Foto: PRIVATFOTO
Foto: PRIVATFOTO

 

Danske Christian Jørgensen stopper som topchef i norsk biotekfirma

Den tidligere Coloplast-salgsdirektør Christian Jørgensen er fortid i det norske biotekfirma Biotec Pharmacon efter to år som adm. direktør. Beskeden blev fulgt op af et kvartalsregnskab torsdag morgen, der viste et "lavere end ventet" salg af selskabets sårplejeprodukt Woulgan og desuden proklamerede, at selskabet kigger på en ny strategi fremadrettet. Læs artiklen på MedWatch.

 

Liberal Alliances tidligere gruppeformand forlader partiet

Hun blev ikke genvalgt for Liberal Alliance ved folketingsvalget i juni, og nu melder Christina Egelund sig ud af partiet. Christina Egelund var frem til valget gruppeformand og politisk ordfører. Hun røg ud af Folketinget efter valget i juni, hvor Liberal Alliance gik fra 13 til 4 mandater. Læs artiklen på PolicyWatch.

Foto: Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også