Mere om mennesker

TDC udskifter erhvervsdirektør som led i organisationsændring, ny topchef til Vice i Skandinavien, hollandsk ejendomsudvikler ansætter tidligere direktør for Ejendomsforeningen Danmark - og 14 andre jobskifter. Missede du nogle?
Maria Lønnig, erhvervsdirektør i TDC | Foto: PR/TDC
Maria Lønnig, erhvervsdirektør i TDC | Foto: PR/TDC

EY opruster med skatteprofil fra Horten

Revisorgiganten EY opruster nu sin juridiske afdeling med Niclas Holst Sonne fra advokatfirmaet Horten. Dermed mister Horten en partner og anerkendt leder af afdelingen for skatter og afgifter. Læs artiklen på AdvokatWatch.

 

Eks-borgmester bliver formand for Køge Kyst

Byudviklingsselskabet Køge Kyst, der udvikler området mellem Køge bymidte og Øresund til en helt ny bydel, får den tidligere Odense-borgmester Anker Boye (S) som ny bestyrelsesformand 1. juli. Læs artiklen på EjendomsWatch.

 

Tidligere direktør i Ejendomsforeningen skal promovere billige boliger

Virksomheden, der betegner sig som Europas største udbyder af betalelige, fleksible boliger, har i 25 år arbejdet for at skabe billige boliger til studerende, unge og andre med behov for en fleksibel bolig, og til udrulningen i Danmark er hyret Torben Christensen, tidligere direktør i Ejendomsforeningen Danmark. Læs artiklen på EjendomsWatch.

Foto: PR
Foto: PR

Foto: PR

 

ARC udnævner ny direktør

Det bliver Jacob Hartvig Simonsen, der skal være den nye direktør for Amager Ressourcecenter, ARC. Det er ifølge ARC en enig bestyrelse, der valgt at pege på Jacob Hartvig Simonsen, der er den nuværende direktør for Dansk Affaldsforening. Læs artiklen på EnergiWatch.

 

Kapitalforvalteren Skagen ansætter tidligere officer som ny topchef

Timothy C. Warrington bliver ny adm. direktør i kapitalforvalteren Skagen. Warrington, der har arbejdet ti år hos kapitalforvalteren, har hidtil været konstitueret topchef, siden den nu tidligere adm. direktør Øyvind Schanke fratrådte i maj. Læs artiklen på FinansWatch.

 

Maj Invest-partner bliver chef for M&A-afdeling hos stort konsulenthus

Jan Hove Sørensen stopper som partner hos Maj Invest Equity efter 12 år i selskabet. I stedet skal han nu være partner og chef for konsulenthuset KPMG's satsning på rådgivning om køb og salg af virksomheder. Læs artiklen på FinansWatch.

 

Alm. Brand henter ny koncerndirektør hos PFA

Kristian Hjort-Madsen bliver ny koncerndirektør for Digitalisering, it og innovation hos Alm. Brand. Kristian Hjort-Madsen kommer fra en stilling som it-direktør hos pensionsselskabet PFA, som han blev hentet til fra datacentralen BEC så sent som i efteråret 2016. Læs artiklen på FinansWatch.

Foto: PR
Foto: PR

Foto: PR

 

Co-Ro henter endnu en direktør i Carlsberg

I lige linje fra en stilling som produktionsdirektør for Carlsberg Sweden træder Kristian Normark Dahl ind i Co-Ro som direktør for læskedrikkoncernens globale forsyningskæde. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Arla har fået ny næstformand

Efter i 18 år at have været repræsentant for andelshavere i Arla, er svenske Heléne Gunnarson torsdag blevet unævnt som Arla-betyrelsens næstformand. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Stor organisationsændring i TDC: Koncerndirektør stopper

Marina Lønning stopper som erhvervsdirektør i TDC som led i en stor organisationsændring. I stedet vil Michael Moyell Jull tage hendes plads. Læs artiklen på ITWatch.

 

SAP henter profil med erfaring fra Novo Nordisk

Software-virksomheden SAP Danmark har ansat den 46-årige Karl Bergström som virksomhedens nye Enterprise Architect. Bag sig har han mere end 22 års erfaring fra forskellige - heriblandt Tetra Pak, Novo Nordisk og senest hos den svenske softwarevirksomhed Acando. Læs artiklen på ITWatch.

 

Infomedia hyrer ny kundechef

Infomedia har hyret en ny kundechef. Han hedder Hans Rendbæk og kom til det digitale mediearkiv i april fra en stilling hos Apsis. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: PR
Foto: PR

Foto: PR

 

B.T. hyrer Maiken Wexø til chefstilling

Maiken Wexø er blevet ansat som chef for underholdning og events hos B.T. Hun har tidligere i sin karriere været chef for TV 2's nichekanaler og senest programdirektør for Discovery Networks. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Vice får ny skandinavisk topchef

Frederik Andersen, der siden 2013 har været adm. direktør for Vice i Skandinavien, træder et skridt tilbage fra den daglige drift af det internationale ungemedie og overlader posten til Anja Agerbo Thomsen, der hidtil har været vicepræsident for Vices skandinaviske forretning. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: Benjamin Kürstein/Vice Media
Foto: Benjamin Kürstein/Vice Media

Foto: Benjamin Kürstein/Vice Media

 

Hospital henter ny forskningschef hos Seruminstituttet

Nordsjællands Hospital har kigget i retning af Statens Serum Institut for at finde sin nye forskningschef. Således meddeler hospitalet, at det fra 1. september har ansat Thea Kølsen Fischer, der kommer fra en stilling som overlæge og forskningsleder ved seruminstituttet. Læs artiklen på MedWatch.

 

Monjasa mister sin finansdirektør

Kenneth Henriks stopper i den danske bunkerkoncern Monjasa Holding, hvor han begyndte som finansdirektør i 2015. Kenneth Henriks kom til bunkerkoncernen efter en karriere på 30 år hos Maersk gruppen, hvor han har været finansdirektør i en række virksomheder. Senest for Maersk Oil i Qatar. Læs artiklen på ShippingWatch.

 

Kendt forsikringsadvokat åbner nyt kontor for britisk P&I club

P&I Clubben, der er en af verdens ældste søforsikringsselskaber, har udpeget advokat Michael Boje-Larsen med en lang karriere i søforsikring i bl.a. Skuld til at stå for det nye kontor. Den danske afdeling får navnet B Copenhagen P&I. læs artiklen på ShippingWatch.

Foto: PR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også