Der kan være noget om snakken, når nogle siger, at Folkemødet i Allinge ikke har så meget græsrod over sig mere. Men for erhvervsjournalister er det stedet at være, hvis man vil møde topcheferne i andre, mere uformelle sammenhænge end normalt; i de mange telte med debatter, i barerne eller måske bare tilfældigt i de smalle gader. Og for netop erhvervslederne og de politiske beslutningstagere er det i høj grad også et fantastisk forum til at få sine budskaber frem.

Det var således også tilfældet i år, hvor vi på Watch Medier havde otte reportere afsted; på jagt efter nyheder og budskaber, der var værd at fortælle videre.

Flere penge eller færre it-uddannede

En af de ledere, der var taget til solskinsøen med det erklærede formål at slå et budskab fast, var Mads Tofte, afgående rektor på IT-Universitetet. Han advarede mod, at der er store økonomiske problemer på universitetet. Uden flere penge til universitetet, så skærer det kraftigt ned på antallet af studerende allerede næste år: "Jeg syntes, det er vigtigt, når der nu er så stor efterspørgsel efter it-folk, og samtidig er så sorte skyer på himlen, så skal jeg råbe op," uddybede Mads Tofte over for ITWatch efter en debat om emnet.

Tommy Ahlers på Folkemødet 2018. Med ryggen til Mads Tofte. Til højre for Ahlers ses Eva Berneke KMD samt yderst til venstre Charlotte Mark, Microsoft developement Center. Med siden til til højre Lars Frelle, digital direktør i DI

Der er nemlig unge nok, der gerne vil have en it-uddannelse, pointerede han Ansvarlig minister for området, Tommy Ahlers (V), minister for forskning og uddannelse, lod forstå, at han nok skal finde en løsning. Og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), som ITWatchs nyhedshund fangede på folkemødet på vej ud af et skib i Allinge havn, havde også en løsning på problemet: ”Vi skal bruge pengene bedre. I dag er det udbudsorienteret, men vi skal uddanne unge efter efterspørgsel.”

"Vi ser skyer ret tæt på os"

Arbejdskraft over en bred front var også netop emnet i det telt, hvor Børsen var til ”topmøde” med erhvervslederne Christian Hyldahl, direktør i ATP, Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, Marianne Dahl Steensen, adm. direktør i Microsoft Danmark, Flemming Bendt, adm. direktør i ISS og Peter Giørtz-Carlsen, executive Vice President i Europa for Arla.

”Hvis Danmark skal holde dampen oppe, skal der satses benhårdt på uddannelse, udenlandsk arbejdskraft og digitalisering. Kun ved at satse offensivt kan vi stå godt rustet, når den næste recession rammer os. Kogt ind til en maggiterning på havnen i Allinge var det torsdag budskabet fra seks af Danmarks tunge topchefer til VLAK-regeringen og resten af Folketinget,” skrev Børsen.

Flemming Bendt, ISS, opfordrede i den sammenhæng regeringen til at gøre det lettere at rekruttere udlændinge – et budskab, der som bekendt er svært at komme igennem med.

"Vi ser skyer ret tæt på os. Vi har svært ved at tiltrække arbejdskraft. Vi er afhængige af eksempelvis faglærte kokke og elektrikere. Her har vi simpelthen sorte huller på landkortet. Vi kan ikke tiltrække arbejdskraft. Også inden for det ufaglærte område har vi en udfordring. Det en tiltagende tendens," sagde han.

Sikke et kludetæppe

FinansWatch fik samlet tre chefer fra pensionssektoren til en debat om det danske pensionssystem på årets folkemøde, Pensam-direktør Torsten Fels, PFA-direktør Allan Polack og Pensiondanmarks direktør Torben Möger Pedersen.

Torben Möger, Allan Polack, Torsten Fels

”Det danske pensionssystem er efterhånden blevet kåret til verdens bedste adskillige gange. Det er dog langt fra perfekt. År efter år med ændringer har resulteret i et kludetæppe af et system, som er stort set umuligt for den almindelige dansker at finde rundt i. Det er der enighed om blandt tre pensionsdirektører” skrev FinansWatch og citerede bl.a. Torsten Fels for denne kommentar:

"Det system, vi kender i dag, er et kludetæppe, fordi de regler, vi har på pensionsområdet, i gennemsnit er blevet lavet om hvert tredje år i de sidste 25 år. Og hvis vi bliver ved med det, så øger vi kompleksiteten."

Men det var selvfølgelig ikke alene folkemødet, der satte dagsordenen i medierne i denne uge.

Trump bekræfter 50 mia. dollar told over for Kina

Fredag gjorde den amerikanske præsident, Donald Trump, alvor af sin trussel om at lægge told på en lang række kinesiske varer, skriver flere medier herunder Bloomberg News ifølge Ritzau Finans. Toldsatsen er på 25 pct. over for en liste af kinesiske varer. Kina har allerede reageret med gengældelses-tariffer på blandt andet landbrugsvarer og fisk.  Amerikanerne er nu, ifølge tidligere udtalelser fra Donald Trump, klar til så at lægge told på endnu flere kinesiske varer.

Og sådan kan de vel blive ved.

Hvad det rigtige mål?

I EU blev der truffet beslutninger, der kan få vidtrækkende konsekvenser for os alle.

Lars Christian Lilleholt (V), der er dansk klima-, energi- og forsyningsminister, var meget tilfreds med det kompromis om vedvarende energi, som EU's institutioner landede tidligt torsdag morgen – at 32 pct. af EU's samlede energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2030: "Jeg er meget, meget, meget tilfreds med, at det er lykkedes ministerrådet og parlamentet at blive enige om et bindende mål for vedvarende energi (VE) på 32 pct. Det er godt for den grønne omstilling," sagde han til Watch Mediers EU-korrespondent.

Lars Christian Lilleholt. Foto: Emil Hougaard/Ritzau arkiv

Hos Greenpeace Danmark er man dog ikke begejstret for kompromisset. Her havde man ønsket sig, at parlamentet havde fået gennemført sit ønske om en andel af VE på 35 pct. "Katastrofen er afværget, men de røde alarmklokker ringer stadig for klimaet. Selvom målet for vedvarende energi trods alt blev forbedret fra et pinagtigt udgangspunkt, er kompromiset om 32 pct. i 2030 både væsentligt under EU-Parlamentets krav om 35 pct. og endnu længere under et niveau, der leverer de nødvendige klimaambitioner og fastholder EU som grøn leder," udtaler klimapolitisk rådgiver Jens Mattias Clausen i en pressemeddelelse.

Kurs mod afgrunden?

Det kan for menigmand være svært at forholde sig til disse procentsatser. Er vi så på rette spor, er det tilstrækkeligt til, at vi gør vores til at imødegå den globale opvarmning? Selv eksperterne har svært ved at blive enige om et svar på det spørgsmål. Af samme grund er det vanskeligt at få budskabet til at trænge igennem.

Men en af de personer, der har formået det, er den internationalt kendte forsker og forfatter Jared Diamond, professor i geologi på UCLA i Californien og med en ph.d.-grad i fysiologi. Han skrev for år tilbage sin bestseller ”Kollaps”. Politiken interviewede ham i denne uge os skrev i den sammenhæng, at ”især ét kapitel står lysende klart i erindringen: fortællingen om, hvordan indbyggerne på Påskeøen fældede alle træer på øen – hvert og et – og dermed skabte et økologisk kollaps, der lagde deres civilisation i ruiner..”

Ifølge Diamond bliver år 2050 et afgørende år ifølge de fleste klimaforskere. Løbet er kørt, hvis vi ikke har skabt en bæredygtig økonomi, altså med de nødvendige hensyn til klimaet, inden da, mener han.

Foto: Ritzau/arkiv/Ernst Van Norde

”Forskellen mellem Påskeøen og i dag er, at vi nu lever i en globaliseret verden. Så hvis der kommer et kollaps, bliver det et globalt kollaps, hvor ressourcerne er brugt og ikke kan genskabes, og samfundsstrukturen bryder sammen. Og så ryger vi før eller siden helt tilbage – tilbage til en Cro-Magnon-agtig tilværelse som den, der fandtes for 40.000 år siden. Faktisk endnu værre, for på det tidspunkt er der ingen reel vej frem. Vi har brugt alt det lettilgængelige jern og kobber, så vi vil få meget, meget svært ved at genskabe en civilisation, hvis den, vi har nu, ryger på gulvet”, siger han til Politiken, der også spurgte ham, hvor stor han tror, at "faren er for, at det hele ender med et kollaps?"

"Jeg er meget forsigtig optimist – men kun lige akkurat. Jeg vil tro, at der er omkring 51 procent chance for, at vi klarer skærene. Lidt mere end 50/50".

Det er et budskab, der er værd at tænke over.