Mere om mennesker

Ny vicedirektør skal samle trådene i Aldi Danmark, Bankinvest laver større rokade, startup-virksomhed henter erfaren herre hos Danske Bank - og ni andre jobskifter. Kan du følge med?
Carsten Smidt, kommende direktør for det nye Forsyningstilsyn. | Foto: PR Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Carsten Smidt, kommende direktør for det nye Forsyningstilsyn. | Foto: PR Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Forsyningstilsynet klar med sin første direktør

Det bliver Carsten Smidt, der skal være direktør for det nye Forsyningstilsyn fra d. 1. juli. Carsten Smidt kommer fra sit eget rådgivningsfirma indenfor forsyningsområdet. Han har tidligere arbejdet i Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, blandt andet som vicedirektør. Læs artiklen på EnergiWatch.

 

Forgyldt Nets-chef skifter til hurtigvoksende kryptofirma

Hens Henrik Hoffmeyer, der har været ansvarlig for Nets' mobile tjenester og har arbejdet i datterselskaber Smart Payments, skifter til kryptovalutafirmaet Coinify, som han selv var med til at etablere i 2014. Læs artiklen på FinansWatch.

 

Bankinvest ryster posen: Fyrer finanschef og ansætter ny driftsdirektør

Kapitalforvalteren Bankinvest har meldt en større personrokade ud torsdag middag. I den forbindelse blev Malene Ehrenskjöld, der siden 2015 har været chef for jura, compliance og risikostyring, midlertidig direktør til BI Management. Nu meddeler Bankinvest, at Malene Ehrenskjöld udnævnes til egentlig direktør i investeringsforvaltningsselskabet BI Management A/S og som medlem af koncernens forretningsledelse. Dette medfører, at finansdirektør Thomas Gunnarsson, der har haft ansvar for koncernøkonomi og it, fratræder. Læs artiklen på FinansWatch.

Foto: PR

 

Tidligere HKScan-direktør overtager roret i Atria Danmark

Efter Peter Frank Andersen sagde op og rykkede til Rynkeby i august 2017, har Atria Danmark kørt med midlertidige personer på posten. Nu er den store pålægsproducent, der står bag 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter, klar til at præsentere permanent løsning. Selskabet har fundet en kending af kødbranchen i skikkelse af Svend Schou Borch, der frem til oktober 2017 var direktør for HKScan i Danmark. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Endnu en markant skikkelse forlader Dagrofa

Niels Karstensen når kun lige at sætte kryds i den boks, hvor der står ansat i to år, inden han med udgangen af september siger farvel til jobbet som direkør for Spar, Min Købmand og Letkøb i Dagrofa-koncernen. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Aldi henter vicedirektør i Dansk Supermarked

Efter 19 år i virksomheder som Salling Group, det nu tidligere Dansk Supermarked, og Pandora er 41-årige Casper Marck Svendsen 1. juni tiltrådt en stilling som vicedirektør i Aldi Danmark. Læs artiklen på FødevareWatch.

Foto: PR/Aldi Danmark

 

Dansk ørredselskab får ny direktør

Danforel, der har til huse i Grindsted, har fundet sig en ny direktør i skikkelse af Erik Dalgaard Hansen, der også bliver bestyrelsesformand i selskabet. Ud er omvendt røget Martin Damgaard Ravnsbæk, der nåede at sidde på posten i lidt over to år. Læs artiklen på FødevareWatch.

 

Atea ansætter ny salgsdirektør

Michael Sørensen er ny salgsdirektør med ansvar for større erhvervskunder hos Atea. I stillingen bliver han ansvarlig for Ateas storkunder, herunder salg til blandt andre Nordea. Michael Sørensen kommer fra en stilling som senior major account executive hos Microsoft. Læs artiklen på ITWatch.

 

Fintech-selskab henter chef hos Danske Bank

Michael Schmidt Barsøe skifter en stor koncern ud med en lille. Han har således valgt at skifte fra en stilling som såkaldt Head of Mobile payments i Danske Bank til det tre år gamle fintech-selskab Yourpay. Læs artiklen på ITWatch.

Foto: PR

 

Minister hyrer endnu en særlig rådgiver

Martin Lünell Christensen bliver ny særlig rådgiver for udenrigsminister Anders Samuelsen, der også er formand for regeringspartiet Liberal Alliance. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Børsen henter ny annoncechef fra MTG

Ny annoncechef bliver Christian Rømer, 42, der kommer fra en stilling som markedschef hos MTG, hvor han har været en del af salgsafdelingen de seneste fem år. Han har tidligere arbejdet for TV3 og TV 2. Læs artiklen på MediaWatch.

 

Chefredaktør stopper på TV Syd

Chefredaktør på TV Syd, Claus Christensen, forlader sin stilling ved månedens udgang. Han har selv foreslået sin fratrædelse tilbage i april, efter han og TV Syds direktør, Betina Bendix, har indledt et forhold. Læs artiklen på MediaWatch.

Foto: Tais Tullin/TV Syd
Foto: Tais Tullin/TV Syd

Foto: Tais Tullin/TV Syd

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også