Hvad vil Jimmy Maymann med TV2? Og hvad vil Helge Lund med Novo Nordisk?

Det var ugen, hvor der kom nye magtfulde bestyrelsesformænd på banen i dansk erhvervsliv. Den tidligere chef for Huffington Post, Jimmy Maymann, lufter et tidligt salg af TV2, mens Novo Nordisk nye bestyrelsesformand Helge Lund slår fast, "at det er Lars, der tegner butikken." Redaktør Tomas Kristiansen tager pulsen på ugen.

Hvem render afsted med TV2?

Bliver TV2 solgt inden nytår? TV2s nyudnævnte formand, den tidligere topchef for Huffington Post Jimmy Maymann, mener i alt fald, det vil være optimalt at være salgsklar, inden året er omme, og Egmont står allerede parat med en pose penge efter et godt regnskab i 2017. Samtidig fortsætter debatten om - og kritikken af - DR.

Socialdemokratiet kritiserer udnævnelse af ny TV 2-bestyrelse

DR's direktører skal have mindre i løn end hos TV 2 

 

Salgsrygterne om Skandia svirrer
 

For seks år siden lancerede det svenskejede pensionsselskab Skandia en vækststrategi med ambitioner om mere end at fordoble den forvaltede formue i Danmark til 50 mia. kr.Men undervejs er pensionsselskabet ramlet ind i flere forhindringer, der betyder, at målet sidste år måtte udskydes.Regnskabet for 2017 peger dog på, at Skandia i Danmark har formået at vende udviklingen.

Nu rygtes det danske pensionsselskab sat til salg, netop som Skandia i Danmark ser ud til at have vendt den negative udvikling. FinansWatch har talt med adm. direktør Per Wahlström.

Foto: PR
Foto: PR

Derfor er Skandia ramt af lav vækst, høje omkostninger og lave afkast i Danmark 

 

Havvind uden støtte. Kan man det?

Trækker Vattenfall en gevinst eller nitten med sin sejr i det seneste hollandske havvindudbud? Når det spørgsmål kan være aktuelt, skyldes det alene ét element. Når projekterne Hollandse Kust Zuid 1&2 senest i 2022 skal stå klar, vil de være de første af sin slags, hvor udvikleren skal sikre sin indtjening udelukkende via strømsalg. Altså uden statslige sikkerhedsnet i form af enten fast afregning eller pristillæg.

Foto: Vattenfall presse
Foto: Vattenfall presse

Vattenfall frygter ikke risikoen ved støttefri havvind

 

Leo Fondet støtter fortsat Leo Pharma


Selvom Leo Fondet har skiftet struktur og skal til at være en mere aktiv spiller i Danmark og i det videnskabelige miljø, så er det stadig ejerskabet af dermatologiselskabet Leo Pharma, som vil være det absolutte hovedfokus for fondet. Det siger Leo Fondets adm. direktør Jesper Mailind fra sin nye pind i Københavns Nordhavn. Fondet er for nylig rykket ud af Ballerup-kontorerne hos Leo Pharma, og bor nu dør om dør med blandt andre life science-investoreren Sunstone Capital med udsigt til marinaen.

Foto: Leo Fondet
Foto: Leo Fondet

Leo Pharma-ejer er flyttet hjemmefra med milliarderne, men holder fast i selskabet  

Lang ude i skoven ligger et bryggeri


På specialølsmarkedet kæmper omkring 200 nye og gamle bryggerier om danskernes gunst. De mest populære specialøl kommer fra Carlsberg-brands som Jacobsen og Grimbergen, fra Royal Unibrews Schiøtz og Lottrup og fra Vestfyens Willemoes. Og så er der Skovlyst, som godt nok får brygget øllene i udlandet, men sidste år solgte nok øl i dansk detail til ifølge Nielsen-tal at redde sig en placering blandt de fem største specialbryggerier.

Skovlyst kæmper for en plads blandt de absolut største 

Intet er så godt som en god skandale

Undersøgelser af offentlige skandalesager er en indbringende forretning for advokatfirmaerne. Det viser en række aktindsigter, AdvokatWatch har fået, i udgifterne til advokater i tre betændte sager, hvor kritik af myndighedernes indsats har ført til bestilling af advokatundersøgelser.I alt har fem advokatfirmaer fået knap 27 millioner kroner for at gennemføre advokatundersøgelser i de tre sager

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Advokatfirmaer skovler penge ind på offentlige skandaler  

Offentlige IT-besparelser på et tre-cifret mio beløb


Det offentlige vil kunne spare mellem 225 og 280 mio. kr., hvis den danske stats it-driftsselskab, Statens It, overtager it-service- og supportbehovet for i alt 19.000 it-brugere i en række statslige institutioner. Det slår innovationsminister, Sophie Løhde (V), fast over for ITWatch.

Foto: PR/Finansministeriet
Foto: PR/Finansministeriet

Større ansvar til Statens IT vil spare det offentlige for trecifret millionbeløb 

 

Maersk meldt til politiet

Der er ikke kedeligt hos Mersk for tiden. Alene denne uge kom det frem, at datterselskabet Damco havde transporteret våbendele fra Nordkorea. Så blev Maersk Supply Ships meldt til politiet for en ulykke, flere mener, burde være undgået. Og så forlod den ellers anerkendte CFO Jakob Stausholm sin post på et kritisk tidspunkt.

Foto: Privatfoto/Den Maritime Havarikommission
Foto: Privatfoto/Den Maritime Havarikommission

FN-rådgiver kritiserer Maersks transport fra Nordkorea

"Stausholm stod for fornuften og stabiliteten" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også