Måske havde hun spottet, at der var flere ministre og andre politiske beslutningstagere til stede. Landbrug & Fødevarers direktør Karen Hækkerup lagde i hvert fald ikke fingrene imellem i sin tale ved organisationens nytårskur på restaurant Brdr. Price i København torsdag: Både landmændene og fødevarevirksomhederne begynder nu for alvor at mangle arbejdskraft, og der er stærkt behov for udenlandsk arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft kan blive katastrofalt for erhvervet, og det er den store danske fødevareeksport, der er på spil, advarede hun inden der gik hygge i den med pindemadder, pilsnere og rødvin af god kvalitet.

I sidste måned viste tal fra Landbrug & Fødevarers virksomhedspanel, at mere end hver tredje virksomhed i fødevare- og agroindustrien, der har rekrutteringsproblemer, ikke kan finde kvalificerede faglærte. Det gælder både mejerister, slagtere, smede, elektrikere og mekanikere. Og for, at det ikke skal være løgn, så begynder de polske arbejdere nu også at foretrække hjemlandet.

Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv

Nu er det selvfølgelig ikke kun i fødevareerhvervet, at rekrutteringskrisen begynder at kradse.

Mangel på metalarbejdere

Børsen kunne denne uge fortælle, at det snart er umuligt at finde en metalarbejder: "I 65 ud af 98 kommuner er ledigheden blandt metalarbejdere under 3 pct., hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2015, hvor der kun var mangel på arbejdskraft i 24 kommuner. Situationen er særligt alvorlig i store dele af Jylland, hvor otte ud af ti kommuner har en ledighed på under 3 pct.”

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) peger i Børsen bl.a. på, at en løsning kan være rekruttere unge fra Sydeuropa, hvor der er stor ledighed.

"Jeg ved godt, at det bliver sværere og sværere at hente arbejdskraft fra vores nabolande, men der er stadig en meget stor ledighed i Sydeuropa, hvor mange har gode tekniske uddannelser. Der kan vi gøre endnu mere for at rekruttere unge fra Spanien, Italien, Portugal og Frankrig, hvor der er et overskud af folk med tekniske kompetencer. Vi kan godt række meget længere ud," siger Troels Lund Poulsen til Børsen.

Det fremgår ikke, hvordan de danske virksomheder skal ”række ud”. Og nogle vil jo nok mene, at der skal en høj timeløn til at lokke unge sydeuropæere fra de solrige lande til Danmark, hvor det med sol jo næsten kun er et fænomen, som vi hører om i andre lande. På den anden side er det bestemt forsøget værd.

En ny pagt

Det er i øvrigt ikke kun i produktionsvirksomhederne, at der er problemer med at skaffe folk nok. Berlingske skrev i denne uge, at regeringen, uddannelsesinstitutioner og virksomheder sammen vil forsøge at gøre noget ved en forestående mangel på ingeniører, it-specialister og videnskabsfolk.

Foto: Colourbox

”Samarbejdet har en målsætning om, at 250 firmaer er engageret i pagtens indsats i 2020 og at 150.000 personer deltager. Pengene skal komme fra fonde, selskaber og staten. Der vil blive nedsat en styregruppe og et ambassadørkorps til at stå for arbejdet. Det kan eksempelvis være mere undervisning og større opmærksomhed om fagene i skolen,” skriver Ritzau med henvisning til Berlingske.

Topledere både optimistiske og bekymrede

Den positive side af historien er, at beskæftigelsesudviklingen - også – hænger sammen, at der er damp under kedlerne i erhvervslivet, og ifølge en kronik i Børsen, skrevet af Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner, adm. direktør i PWC, har optimismen får tag i både danske og internationale topledere.

PWC's 21. ”CEO Survey”, hvori 1300 globale topledere deltager, viser, at ”der er en rekordhøj stigning i andelen af de globale CEO'er, der har positive forventninger til verdensøkonomien, og de danske topledere er oven i købet at finde blandt de mest optimistiske i verden. Det skyldes, at en række økonomiske indikatorer tegner et positivt billede af fremtiden - ikke mindst i Danmark, hvor dansk økonomi er inde i en periode med stabil vækst og stigende beskæftigelse.”

Undersøgelsen er dog ikke lutter lagkage. Den afslører nemlig også ”stigende bekymring for geopolitisk uro og protektionisme,” skriver Nørgaard Mogensen og tilføjer, at ”frygten for terror og populisme i stigende grad skaber bekymring hos toplederne”.

Frygten for protektionisme er helt sikkert ikke blev dæmpet denne uge. Tværtimod. Det var nemlig også denne uge, at USA’s præsident Trump indfriede et af sine valgløfter om at lægge mere told på udenlandske varer for at tilgodese amerikanske virksomheder. USA vil indføre toldbarrierer på vaskemaskiner og solceller – i første omgang, må man formode.

Når det gælder frygten for populisme tænker mange givetvis på den stigende grad af nationalisme rundt om i verden, ofte ledsaget af en hård retorik.  PWC-chefen understreger i kronikken, at ”udviklingen med lande, der lukker sig om sig selv, er en farlig konstellation for den langsigtede vækst for de danske virksomheder.” Derfor skal toplederne op af stolene og ud og markere sig i den offentlige debat, mener han. Det samme kunne man måske også opfordre toplederne til i forhold til populismen.