Nu bliver det spændende for dansk erhvervsliv.

Natten til fredag forhandlede EU-Kommissionen og Storbritannien den første delaftale for brexit; fredag den 29. marts 2019 ved midnat er skilsmissen en realitet. For store dele af dansk erhvervsliv handler det nu om, hvorvidt det lykkes at skrue en overgangsperiode sammen og ikke mindst om, hvordan de kommende forhandlinger om handel falder ud. Storbritannien er blandt Danmarks allerstørste handelspartnere, og der er meget på spil. Jyllands-Postens EU-korrespondent, Martin Kaae, kigger fremad.

Basels beslutning

Spændende var det også for finanssektoren, hvad Basel-komitéen, der fastsætter de internationale kapitalkrav for banker, kunne finde på torsdag. Helt i tråd med forventningerne blev der sat en nedre grænse for, hvordan store banker og realkreditinstitutter regner kreditrisikoen ud på deres udlån.

Erhvervsministeriet vurderede umiddelbart, at reglerne løfte de store bankers og realkreditinstitutters kapitalkrav med mellem 72 og 83 mia. kr., når reglerne er fuldt gyldige. Omvendt er det en fordel for de mindre banker. Overordnet set er det tricky stuff, som de sidder og pusler med i den komité, og det kan være svært at forstå for menigmand. Men hvis man gerne vil forstå det, kan man med fordel læse FinansWatchs redaktør David Bentows artikel her.

Intense politiske forhandlinger

Foto: /ritzau/Philip Davali/ Arkiv

På den politiske scene lykkedes det fredag aften omsider regeringen og DF at blive enige om en finanslov for 2018 under forudsætning af, at der også opnås enighed om en skattereform inden færdigbehandlingen i Folketinget.

Hård dom for bedrageri

I den forgangne uge faldt der også dom i den meget omtalte sag om svindel med udbytteskat. Sven Jørgen Nielsen, der er tidligere ansat i Skat, blev idømt seks års fængsel for groft bedrageri med refusion af udbytteskat. Hans ven, der fik udbetalt millionerne i USA, Torben Wulff Dileng, blev idømt fem års fængsel.

Foto: Colourbox

Mændene nægter sig skyldige. Nielsens advokat ankede prompte dommen. Dommen er et klart signal til erhvervslivets brodne kar om, at økonomisk kriminalitet er et angreb på samfundets stabilitet, og dommerne dømmer derefter.

Tryg på opkøb

Den helt store nyhed mandag morgen var, at landets største forsikringsselskab Tryg annoncerede en overtagelse af fagforeningsejede Alka for 8,2 mia. kr. Det gav en del uro i baglandet, men købet forventes gennemført senest i andet kvartal 2018. Tryg kommer til at sidde på over en femtedel af det danske forsikringsmarked.

Det er ikke normalt

Mens Tryg har en lang, spændende, til tider dramatisk historie, bag sig og er kendt af de fleste danskere, forholdt det sig for ganske få år siden anderledes med den virksomheder, der i Børsens Gazellekonkurrence blev kåret til Danmarks hurtigst voksende virksomhed: Normal. Ifølge Børsen er omsætningen i virksomheden, hvis hovedkonkurrent er Matas, på fire år vokset fra 10 til 665 millioner kroner, og ved kåringen af årets Gazelle-virksomheder sagde administrerende direktør Torben Mouritzen:

”Vi havde en strategi, der hed "En milliard i en fart". Og jeg regner med, at vi rammer en milliard i omsætning i indeværende regnskabsår.”

Foto: PR

Et sejt navn til en strategi, og i særdeleshed når strategien ser ud til at lykkes. I sig selv er virksomhedens udvikling en advarsel til erhvervslivets ”gamle” virksomheder om, at de aldrig skal føle sig for sikre, og angrebet behøver ikke være digitalt: Ifølge Normal selv åbnede virksomheden den første butik i Silkeborg i april 2013. I dag er der over 80 butikker i hele landet.

Men udviklingen for Normal er ikke kun en advarsel; det må også give blod på tanden til de tusinder af danske iværksættere, der kæmper for at bygge noget op selv og måske i de indledende faser opererer med et slogan ala ”en million ku’ være kanon”.