I 2016 kom det i Irland frem, at tusinder af irske låntagere, som var berettiget til en såkaldt "tracker"-rente på deres boliglån, var blevet nægtet retten til sådan en rente af deres bank eller slet ikke havde fået muligheden for at vælge den.

De såkaldte "tracker mortgages" er kort fortalt billige og meget populære variabelt forrentede lån, hvis rente følger Den Europæiske Centralbanks. Men i stedet for disse lån blev kunderne sendt over i langt dyrere boliglån af bankerne.

Sagen har udviklet sig til en regulær skandale med stor kritik fra blandt andet irske politikere, og i december 2015 påbegyndte centralbanken i Irland en undersøgelse af tracker-lånene.

Undersøgelsen dækker alle banker, der på et eller andet tidspunkt kan have solgt den type lån i Irland, og i den forbindelse bad centralbanken 15 banker, der opererer i Irland – herunder Danske Bank – om at tjekke sine bøger for lånene, og om bankerne uretmæssigt har flyttet kunder væk fra tracker-lånene.

Hos Danske Bank i Irland er man nu i gang med at undersøge sine udlånsbøger for de såkaldte tracker-lån.

Men banken er generelt meget fåmælt om sagen og dens mulige økonomiske omfang for banken. Ifølge pressechef i Danske Bank, Kenni Leth, er det således endnu ikke muligt for banken at konstatere, hvorvidt den har afvist at give de såkaldte tracker-lån til kunder, som ellers havde ret til dem.

"Vi kan bekræfte, at vi i øjeblikket er i gang med en gennemgang af vores daværende irske kundeportefølje i relation til den sag, som har været omtalt i de irske medier. Da denne gennemgang endnu ikke er færdig, kan vi ikke oplyse nærmere på nuværende tidspunkt," skriver Kenni Leth i en mail til FinansWatch.

Danske Bank kom ind på det irske bankmarked i 2005 med købet af National Irish Bank og meddelte ved udgangen af oktober 2013, at man ville stoppe sine irske bankforretninger på grund af massive tab på ejendomsrelaterede udlån.

Tracker-lån følger ECB's rente

Lånene med tracker-rente er som nævnt uhyre populære, hvilket skyldes, at renten på lånet sættes en procentdel over ECB's rente, som siden finanskrisen har været historisk lav. Kunder med tracker-lån får derfor hele tiden den bedst mulige rente.

Nogle kunder, som til at begynde med havde fået den såkaldte "tracker"-rente, blev tilbudt alternative produkter som f.eks. fastforrentede lån eller dyrere variable renter på deres lån, selvom de altså i virkeligheden var berettiget til de billigere tracker-renter, som den irske avis The Journal bl.a. har beskrevet. 

Disse kunder burde efter et stykke tid være blevet spurgt, om de ville skifte tilbage til det billigere tracker-lån. Men den mulighed fik de ikke, skriver det irske medie.

Centralbank holder kort om Danske Bank tæt

Ifølge den irske centralbank har man indtil slutningen af september identificeret omkring 13.000 kunder, som er berørt. Det skal lægges til de 7.100 kunder, som man allerede før centralbankens bredere undersøgelse identificerede som kunder, der var blevet flyttet væk fra de billigere tracker-lån.

Indtil nu ved man, at AIB, Bank of Ireland, Permanent TSB, Springboard Mortgages og Ulster Bank har haft kunder, som var berettiget til et tracker-lån, men ikke har fået det eller har haft det og er blevet flyttet til et dyrere lån.  

FinansWatch har kontaktet den irske centralbank for at få oplysninger om Danske Banks konkrete involvering i skandalen. Men ifølge pressemedarbejder Cónán Ó Broin er det ikke muligt for centralbanken at udtale sig om de enkelte bankers involvering.

"På grund af lovbestemte krav om fortrolighed må centralbanken ikke offentliggøre store dele af sit tilsynsmæssige engagement med de enkelte virksomheder. Centralbanken kan i almindelighed kun videregive sådanne oplysninger i resumé eller samlet form, således at de enkelte virksomheder ikke kan identificeres," skriver han i en mail til FinansWatch.

Banker skal udbetale kompensation

Allerede i marts 2017 offentliggjorde den irske centralbank en rapport om undersøgelsen af de irske banker og deres tracker-lån. I midten af oktober landede en opdatering af rapporten, som kunne afsløre, at op mod 100 familier i Irland har mistet deres hjem på grund af skandalen.

Både premierminister Leo Varadkar, finansminister Paschal Donohoe og flere andre politikere i Irland har krævet, at de banker, der har haft en finger med i låneskandalen, betaler kompensation til de kunder, der uretmæssigt er blevet frataget deres tacker-lån.

Ifølge opdateringen af rapporten om centralbankens undersøgelse er der indtil rapportens offentliggørelse blevet udbetalt i alt 120 mio. euro, små 900 mio. kr., fra bankerne til omkring 3300 ramte kunder. Det skal lægges til de 43 mio. euro, 320 mio. kr., til kompensation, som til sammen er blevet udbetalt af selskaberne Permanent TSB og Springboard Mortgages før den bredere undersøgelses begyndelse.

Langt større beløb

Den London-baserede bank- og kapitalforvaltningsvirskomhed Investec mener, at omkostningerne i forbindelse med tracker-lånsskandalen forventes at stige, skrev The Irish Times i midten af oktober. 

Kompensationen på nu 163 mio. euro (ca. 1,2 mia. kr.) vil "sandsynligvis stige betydeligt, som tiden går, og omkostninger på i alt 500 mio. euro (3,7 mia. kr.) på tværs af industrien er ikke usandsynligt," lød det fra Investec i avisen.

Det har i flere omgange været fremme, at Danske Bank skulle have solgt sin irske portefølje af boliglån til bl.a. Goldman Sachs for omkring 13,4 mia. kr.

Kenni Leth fra Danske Bank bekræfter overfor FinansWatch, at banken har indgået en bindende aftale med Proteus Funding DAC, som bl.a. Goldman Sachs står bag. Men da banken ikke ønsker at sige noget konkret om tracker-lånsagen, vil Kenni Leth heller ikke sige noget om, hvilken effekt salget vil have i forbindelse med låneskandalen, og hvad det kan betyde for en eventuelt kompensation af kunderne.

Skandalen fortsætter politisk

Seneste udvikling i den irske låneskandale går på, at finansministeren i Irland nu lægger op til, at regeringen muligvis vil tillade de berørte kunder at lægge fælles sag an mod bankerne, såkaldt "class action lawsuit", eller gruppesøgsmål, der har flyttet dem fra eller nægtet dem retten til de favorable tracker-lån. Det skriver The Irish Times.

Ligeledes skriver det irske medie The Irish Examiner, at et medlem af oppositionspartiet i Irland, Fianna Fáil, og formand for parlamentets finansudvalg, John McGuinness, i et brev indtrængende anmoder om, at Den Europæiske Centralbank vil overvåge planerne for kompensationerne fra bankerne.

I brevet til ECB's præsident, Mario Draghi, skriver John McGuinness, at der fortsat er behov for "uafhængigt opsyn", fordi regeringen – grundet statens ejerskab af bankaktier – og den irske centralbank ikke vil lykkes til fulde med at adressere skandalen, skriver mediet.

Finansminister Paschal Donohoe har bekræftet, at den irske centralbank må pålægge bankerne bøder for hver 10 mio. euro, hvis de er involveret.

Men da bøderne ikke nødvendigvis sikrer, at de op mod 20.000 berørte kunder får fuld kompensation, mener John McGuinness, at ECB bør bringes ind for at garantere, at de, der er berørt mest af skandalen, får fuld kompensation, skriver The Irish Examiner.