Wall Street får hjælpende hånd af SEC i Mifid-implementering

Mæglerhusene på Wall Street vil få en hjælpende hånd af det amerikanske finanstilsyn, SEC, når det kommer til implementeringen af de nye Mifid-regler, skriver Bloomberg.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Wall Streets mæglerhuse får en hjælpende hånd fra det amerikanske finanstilsyn, SEC, i implementeringen af de nye europæiske Mifid-regler.

Det skriver Bloomberg News.

De nye Mifid-regler, der er på vej i EU, vil tvinge finansielle mæglere til at udskille omkostningerne for investeringsresearch og markedsanalyse i et forsøg på at opnå transparens.

Det bryder med en praksis, som de amerikanske banker har fulgt i årtier - nemlig at fakturere fondsforvaltere en samlet regning for alt fra eksekvering af handler til aktie- og obligationsanalyse.

De amerikanske mæglerhuse har særligt været bekymrede, da SEC's regler forbyder dem at sælge separat research, hvis ikke de er registreret som investeringsrådgivere - en status, som medfølger en høj grad af regulering.

Men ifølge tre interne kilder forventes SEC ved udgangen af oktober at give amerikanske firmaer lov til at udskille deres research-omkostninger uden at skulle opnå tilladelsen som investeringsrådgiver. Det skal angiveligt ske ved at sende bankerne såkaldte "no-action"-breve, der stipulerer, at firmaerne ikke vil blive straffet for at sælge investeringsresearch direkte til forvaltere, der skal efterleve de europæiske regler.

SEC's kurs er dog ikke endelig, fortæller Bloomberg News, og meget kan nå at ændre sig endnu.

Gebyrforbud har foreløbig svigtet

Finanstilsynet sætter gang i undersøgelse om provisionsforbud i begyndelsen af 2018

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også