Bagmandspolitiet dropper ankesag mod Amagerbanken-direktør

Bagmandspolitiet vil ikke anke bedragerisag mod Amagerbankens tidligere topchef til Højesteret, skriver Børsen.
Foto: Uffe Frandsen
Foto: Uffe Frandsen

Fornylig blev Amagerbankens tidligere topchef Jørgen Brændstrup frifundet i en sag om insiderinformation, og Bagmandspolitiet har nu valgt ikke at anke sagen til Højesteret. Det skriver Børsen.

Sagen handler om, at Brændstrup sammen med forretningsmanden Henrik Schimming har været tiltalt for i maj 2010 at have begået bedrageri "af særlig grov beskaffenhed eller medvirken hertil" mod Jyske Bank og Vestjysk Bank. Det skulle være foregået ved at have fortiet intern viden, hvorved de to banker led tab på henholdsvis ikke under 6 mio. kr. og ikke under 9 mio. kr. i forbindelse med handel af aktier i det danske it-selskab Maconomy, hvor Henrik Schimming sad i bestyrelsen.

Men det fandt hverken Københavns Byret eller Østre Landsret belæg for, og nu lægger Bagmandspolitiet altså sagen død.

"Som tidligere tilkendegivet var det rigtigt, at domstolene fik lejlighed til at forholde sig til en sag af denne karakter. Nu har vi nærlæst landsrettens dom, og samlet set vurderer vi ikke, at sagen rejser sådanne spørgsmål, at der er grundlag for at anmode Procesbevillingsnævnet om, at sagen indbringes for Højesteret," lyder det fra chefanklager Steen Bechmann Jacobsen til Børsen.

Læs mere om sagen nedenfor:

Østre Landsret frifinder tidligere Amagerbanken-ansatte i bedragerisag

Vidne kritiserer bagmandspolitiet for langsommelighed i Amagerbank-bedragerisag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også