Carnegie får den kolde skulder efter OW Bunker-konkurs

Ifølge Berlingske Business har flere topinvestorer valgt ikke at handle lige så meget med Carnegie og Nordea som tidligere. Det beskrives som en strafaktion for bankernes rolle i OW Bunker-sagen.

Flere store danske investorer straffer de banker, der stod bag børsnoteringen af kuldsejlede OW Bunker. Særligt investeringsbanken Carnegie mærker de store investorers vrede. Investorerne fravælger Carnegie til deres aktiehandel, hvilket koster banken millioner.

Det skriver Berlingske Business.

"Sådan en sag er påvirket af vurderingen af en bank. Vi bruger ikke det med at lægge nogen på is. Men det får en effekt, for de har et moralsk ansvar i sagen, og de har ikke gjort deres arbejde godt nok. Det skal de vide, og derfor får Carnegie en lavere andel af kurtagen i øjeblikket," udtaler en aktiechef i en stor pensionskasse til Berlingske Business.

Samme holdning fra de store investorers side rammer i nogen grad også Nordea, der også stod bag OW Bunkers børsnotering. Men i investorernes optik spillede Carnegie den største rolle, og derfor allokerer de også størstedelen af ansvaret for fiaskoen til investeringsbanken.

Carnegie-chef Claus Gregersen vil ikke kommentere sagen direkte, men siger til avisen, at det ville undre ham, hvis bankerne ikke blev påvirket negativt.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også