Vestjysk Bank: Sigtelse for kursmanipulation bortfalder

Sigtelsen for kursmanipulation imod Vestjysk Bank i forbindelse med køb af aktier i Sparekassen Himmerland er bortfaldet.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SIØK) har droppet sigtelsen for kursmanipulation imod Vestjysk Bank i forbindelse med køb af aktier i Sparekassen Himmerland.

"I forlængelse af selskabsmeddelelse af 9. juli 2013 kan det oplyses, at Vestjysk Bank A/S i dag har modtaget meddelelse om, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har besluttet at opgive sigtelse for kursmanipulation," skriver Vestjysk Bank i en selskabsmeddelelse.

Ifølge meddelelsen er baggrunden, at statsadvokaten ikke forventer, at banken vil blive fundet skyldig.

"Sagen drejer sig om, hvorvidt Vestjysk Banks køb af aktier i Sparekassen Himmerland til kurser mellem 590 og 570 over tre børsdage i september 2008 var sket på en måde, der sikrer, at kursen ikke kunne falde under dette niveau, og at dette kunne have indebåret en vildledning af markedet," skriver banken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også