Lån & Spar: Basisindtjening bedre end forventet

Lån og Spar Bank er kommet ud af 2011 med en basisindtjening på 70,4 mio. kr. Det er bedre end forventet, lyder det fra ledelsen. Resultat før skat lander på 54,3 mio. kr. - en smule lavere end året før. Udbyttebetaling på knap 34 pct.

En basisindtjening på mellem 70 og 90 mio. kr. før nedskrivninger. Det var hvad ledelsen i Lån og Spar Bank havde forventet for 2011. Resultatet ligger dog markant bedre - nemlig 100 mio. kr.

Efter nedskrivninger men før udgifter til krakkede banker, ender resultatet på 70,4 mio. kr.

Resultatet efter skat lander på 40,5 mio.kr. og det udløser en udbyttebetaling til aktonærerne på 13,6 mio.kr. svarende til knap 34 pct. af overskuddet.

"Når basisindtjeningen er over den udmeldte resultatforventning, skyldes det en stigende rentemarginal og lavere omkostninger end forventet," skriver ledelsen i regnskabet og fortsætter:

"Ledelsen anser basisindtjeningen for værende tilfredsstillende. Store udgifter til nødlidende banker betyder imidlertid et resultat før skat, som ledelsen anser for værende mindre tilfredsstillende."

Krakbanker koster

Lån  og Spar Bank har måtte kaste 17,5 mio. kr. efter nødlidende banker i 2011. Banken bærer en relativt høj andel af disse omkostninger, fordi fundingen næsten udelukkende består af indlån, skriver ledelsen i årsrapporten.  Banken har 8,3 mia. kr. i indlån mod 7,3 mia. kr. i udlån.

På den positive side har banken budt velkommen til 15.000 nye kunder i 2011, hvilket har fået udlånet til at stige med 9,3 pct. ligesom ennedskrivningsprocent på bare 0,3 pct. af det samlede udlån også anses som tilfredsstillende.

Solvensen udgør 17,8 pct. mod 18,3 pct. pr. 31. december 2010. Solvensbehovet udgør 10,6 pct., oplyser banken.

For 2012 forventer Lån og Spar Bank en noget højere basisindtjening før nedskrivninger - nemlig i niveauet 100-120 mio. kr. Resultatforventningen er baseret på en forventning om fortsat kundevækst.

Bankens direktør John Christiansen har i et tidligere interview med FinansWatch sagt at det er helt specifikke segmenter man går efter i den fortsatte jagt på vækst.

"”Vi vil gerne bevæge os ud i erhvervsmarkedet inden for nogle bestemte områder, og det er det, vi har sat i værk. Det skal ligge i naturlig forlængelse af den ejerkreds, der er i banken, for eksempel inden for fysioterapeuter, ingeniører eller AC’ere,” sagde han til FinansWatch.

 

(mio. kr.) 2011 2010 2009 2008 2007
Netto rente- og gebyrindtægter 509,2 471,4 441,8 383,7 344
Kursreguleringer 6,9 12 16,6 -32,6 -5,6
Basisindtægter før nedskrivninger 100 89,6 81,2 47,9 37,3
Nedskrivninger 29,6 25,6 41 0,1 -9,5
Resultat før skat 54,3 59,3 44,1 1,3 38,7
Nettoresultat 40,5 43,7 31,8 -0,9 28
           
           
(mia. kr.) 2011 2010 2009 2008 2007
Indlån 8,282 8,113 8,194 7,05 6,57
Udlån 7,28 6,667 6,474 6,314 6,007
Egenkapital 0,773 0,731 0,685 0,696 0,713

L&S 1.jpg 

L&S2.jpg 

L&S3.jpg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også