Centralbankchef advarer mod for tidlige rentenedsættelser

Markedets tiltro til centralbankerne kan lide skade, hvis man lemper pengepolitikken for hurtigt. 
Ida Wolden Bache er chef for den norske centralbank. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Ida Wolden Bache er chef for den norske centralbank. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Man skal være varsom med at påbegynde lempelser af pengepolitikken for tidligt, da det kan skade markedets tiltro til centralbankerne.

Sådan lyder budskabet torsdag fra chefen for Norges Bank, Ida Wolden Bache.

”Det betaler sig at være tålmodig. Lande, der har sænket renterne tidligt, når inflationen har startet med at vise tegn på afmatning, har oftere oplevet en stigning i inflationen igen,” siger centralbankchefen ifølge Bloomberg News.

I januar fastholdt Norges Bank sin ledende rente på 4,5 pct. - det højeste niveau i 16 år, efter at banken overraskende hævede renten med 25 basispoint i december.

Og centralbanken er da heller ikke klar til at tale om rentenedsættelser endnu, selv om inflationen i Norge er faldet igen.

”Prisvæksten er klart over målet. Den underliggende prisvækst har aftaget yderligere, men er fortsat høj. Arbejdsløsheden er lav, men væksten i økonomien er svag. Både prisvæksten og den økonomiske aktivitet har været nogenlunde som anslået i den forrige rapport. Kronen er stærkere end antaget. Udsigterne for norsk økonomi ser samlet set ikke ud til at være væsentligt ændret siden forrige rapport,” skrev Norges Bank i sin rentemeddelelse fra januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også