FED-medlem ser langsommere rentenedsættelser end tidligere

Det kræver dog, at inflationen skal forholde sig i ro. 
”Jeg bliver mere og mere sikker på, at vi er inden for rækkevidde af at nå en vedvarede PCE-inflation på 2,0 pct.,” sagde Christopher Waller. | Foto: Kevin Lamarque
”Jeg bliver mere og mere sikker på, at vi er inden for rækkevidde af at nå en vedvarede PCE-inflation på 2,0 pct.,” sagde Christopher Waller. | Foto: Kevin Lamarque
af Marketwire

Christopher Waller, som er styrerådsmedlem af Federal Reserve, forventer rentenedsættelser i år, hvis ikke inflationen atter tager til, men der bør blive tale om ”metodiske og forsigte” sænkninger af centralbankens rente, og der er ikke grund til at sænke den så hurtigt som i tidligere tider.

”Jeg bliver mere og mere sikker på, at vi er inden for rækkevidde af at nå en vedvarede PCE-inflation på 2,0 pct.,” sagde Christopher Waller tirsdag i en tale ifølge Bloomberg News.

”Så længe inflationen ikke igen tager til og forbliver forhøjet, mener jeg, at FOMC vil være i stand til at sænke målintervallet for fed funds-renten dette år.”

”FOMC” står for ”Federal Open Market Committee”, som er centralbankens styrende renteudvalg, der har sat et mål om en årlig kerneinflation, målt på PCE Core, på 2,0 pct. om året. Den var senest, ifølge bankens foretrukne mål, PCE Core, på 3,2 pct. i november. Den toppede i februar og marts 2022 på 5,4 pct.

”Når tiden er den rigtige til at begynde at sænke renten, mener jeg, at den kan og bør blive sænket metodisk og forsigtigt. Med den økonomiske aktivitet og arbejdsmarkedet i god form, og inflationen gradvist på vej ned mod 2,0 pct., ser jeg ingen grund til en at bevæge os hurtigt, eller sænke renterne så hurtigt som i tidligere tide.”

Styrerådsmedlemmer indikerer dermed, at det formentlig ikke er udsigten til en recession, som vil udløse rentenedsættelser i år, men en mere mekanisk tilgang for at sikre, at realrenten ikke bliver for høj, når inflationen aftager. Det har flere af bankens andre chefer, herunder formand Jerome Powell, været inde på. At banken på et tidspunkt bør følge inflationen med ned for ikke at overstramme.

Centralbankrenten ligger for tiden i 5,25-5,50 pct., men bankens ledelse indikerede senest i sin kvartalsprognose i forbindelse med sit rentemøde i december, at den vil sætte renten ned tre gange i år til 4,625 pct. Markeder er dog noget mere offensivt med en forventning om seks-syv rentenedsættelser i år til 3,75 pct. ved udgangen af 2024.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også