Ser bitcoin over 100.000 dollar efter ETF-godkendelser

Næste stigning kommer, når der ses køb af bitcoin til selve ETF’en, spår kryptobørsejer. 
Tidligere på ugen blev de første børsnoterede investeringsfonde med fokus på bitcoin godkendt af de amerikanske myndigheder.
Tidligere på ugen blev de første børsnoterede investeringsfonde med fokus på bitcoin godkendt af de amerikanske myndigheder.
AF MARKETWIRE

Efter at de amerikanske børsmyndigheder tidligere på ugen godkendte de første børsnoterede investeringsfonde, ETF’ere, med fokus på bitcoin, har superoptimisterne meldt sig på banen.

Flere peger nemlig på, at den digitale valuta i år kan blive mere end fordoblet til over 100.000 dollar.

Det skriver CNBC.

”Jeg mener, dette er et virkelig stort gennembrud for bitcoin som et digital aktiv, det er en meget bredere fortælling for digitale investeringer generelt,” siger Anthony Scaramucci, grundlægger af Skybridge Capital, til CNBC.

”Jeg tror, at bitcoin sandsynligvis vil nå sit hidtidige rekord ved årets udgang og sandsynligvis vil overstige sit hidtidige højdepunkt inden årets udgang.”

Og ja, Anthony Scaramucci kan godt se bitcoins værdi over 100.000 dollar.

”Men jeg har før taget fejl,” lyder det dog.

Godkendelsen onsdag er en milepæl for digitale investeringsaktiver, da det anses for en blåstempling af dem.Oprettelsen af investeringsfonde med fokus på bitcoin vil samtidig skabe lettere adgang til aktivklassen og større sikkerhed for investorerne, ligesom en lang række nye opsparingstyper nu vil kunne blive placeret i bitcoin.

Derfor ventes godkendelse at skabe en umiddelbar ekstra efterspørgsel på mange milliarder dollar. Digital valuta opgøres for tiden til en samlet aktivklasse på 1700 mia. dollar.

Skybvridge-direktøren sammenligner samtidig bitcoin med guld og kalder den for den digitale udgave af det ædle metal.

”Hvis man ser på markedskapitaliseringen af guld, 13 billioner dollar, er der ingen grund til, at bitcoin ikke kunne udgøre 50 eller 60 pct. af det. Det indebærer således en prisstigning på ti gange i løbet af det næste årti.”

Bitcoin er allerede steget kraftigt de senere måneder, da markedet har indregnet lavere centralbankrenter gennem 2024 og dermed ser frem mod mere lempelige vilkår og mere likviditet. Den digitale valuta er således steget fra 25.000 dollar i oktober til omkring 47.000 dollar nu.

”Næste stigning kommer, når vi begynder at se køb af bitcoin til selve ETF’en,” forudser Vijay Ayyar, direktør i den indiske kryptobørs Coindcx.

”Det kan ske i løbet af den næste uge eller to.”

”Hvis stemningen skal tages alvorligt, ser det ud til, at vi potentielt står over for en accelereret bevægelse mod nye rekorder i løbet af året, især da vi også har bitcoin-halveringen i april i år.”

Bitcoin-halvering refererer til en begivenhed, der finder sted omtrent hvert fjerde år i i den digitale valuta. Det er en indbygget mekanisme, som reducerer belønningen, som de digitale miner får for at beregne og bekræfte nye bitcoin. Halveringen følges typisk af stigninger i værdien af bitcoin.

Bitcoins højeste lukkeniveau blev nået i slutningen af oktober 2021 i 60.976 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også